Transcript
Uddannelse: Masteruddannelsen i Specialpædagogik Modul: Modul 1, Specialpædagogikkens samfundsmæssige og videnskabsteoretiske perspektiv ECTS: 15 Semester + år: Efterår 2016 Undervisningssted: Emdrup Modulansvarlig: Bjørn Hamre Undervisere: Adjunkt Bjørn Hamre Professor Emeritus, Birgit Kirkebæk Adjunkt Anna Kathrine Frørup Lektor Tine Fristrup Lektor Niels Rosendal Jensen Lektor Søren Langager ) Lektor Henrik Skovlund Lektor Lotte Hedegaard-Sørensen Lektor Jørn Bjerre Lektor Anne Morin Fællesforelæsere for alle masteruddannelserne: Hans Siggaard Jensen Iben Jensen Vejledere: Lektor Tine Fristrup Adjunkt Bjørn Hamre Lektor Søren Langager ) Lektor Henrik Skovlund Lektor Anne Morin 1 af 19 Specialpædagogikkens samfundsmæssige og videnskabsteoretiske perspektiv, modul 1 Formål: Modulet giver indblik i en samfunds- og videnskabsteoretisk tilgang til forståelsen af specialpædagogiske problemstillinger i såvel teori som praksis. Der arbejdes ud fra historiske perspektiver, samtidsanalyser samt nationale og internationale politiske og ideologiske tendenser og deres betydning for skiftende problemforståelser og strategier, centrale begreber samt etik og menneskesyn inden for det specialpædagogiske felt. Kompetencemål: Viden og forståelse: Efter gennemført modul kan den studerende på et videnskabeligt grundlag, forstået som et kritisk, systematisk, teoretisk, analytisk og empirisk funderet grundlag: - demonstrere overblik over og indsigt i samfundsvidenskabelige og specialpædagogiske teorier om inklusions- og eksklusionsprocesser generelt og i pædagogiske miljøer specifikt. Færdigheder: - analysere specialpædagogiske praksisser, strategier og forandringsprocesser i en historisk og samfundsmæssig sammenhæng, såvel nationalt som internationalt. - analysere og reflektere tendenser og forandringer inden for det specialpædagogiske fagområde, herunder i bevægelsen fra integration til inklusion. - analysere og reflektere herskende ideologier og politikker og deres betydning for det specialpædagogiske praksisfelt. Kompetencer: - gøre egen praksis til genstand for analyse og kritisk refleksion gennem anvendelse af de i modulet anvendte teorier, perspektiver og begreber. - anvende teorier og forskning inden for det specialpædagogiske felt til at identificere problemer i praksis samt pege på relevante løsningsstrategier. Videnskabsteoretiske positioner og teoretiske forståelser af relevans for analyse af - og refleksion over - specialpædagogisk praksis i forhold til følgende tematikker: - Samfund, historie og politik. - Inklusion og eksklusion. - Filosofi og videnskabsteori. - Menneskesyn, handicapbegreb og etik. Undervisningsform: Lærings- og undervisningsformer: Forelæsninger, holdundervisning, gruppesessioner, vejledning, brug af elektronisk platform, selvstudium. Eksamen Individuel: Skriftlig opgave efterfulgt af mundtlig eksamination - Indleveret skriftlig opgave på maksimalt 15 normalsider efterfulgt af mundtlig eksamination af 30 minutters varighed (inklusiv votering). Her behandles en problemstilling, som den studerende har formuleret og som er godkendt af eksaminator. - Bedømmelse sker på grundlag af en samlet vurdering af opgaven og den studerendes mundtlige præstation ved eksaminationen. Gruppe: Skriftlig opgave efterfulgt af mundtlig eksamination - Indleveret skriftlig opgave på maksimalt 20 normalsider ved en gruppe på to studerende; 25 normalsider ved en gruppe på tre studerende efterfulgt af en individuel mundtlig eksamination af 30 minutters varighed (inklusiv votering). Her behandles en problemstilling, som de studerende har formuleret og som er godkendt af eksaminator. 2 af 19 - Bedømmelse sker på grundlag af en samlet vurdering af opgaven og den studerendes mundtlige præstation ved eksaminationen. Vejledning sker efter aftale med underviser med modulansvarlig Bjørn Hamre. Undervisningslokale Undervisningen finder sted på Århus Universitet, Campus Emdrup, Tuborgvej 164, 2400 København NV. Med hensyn til lokale, se nærmere på studieportalen: i august Mål og indhold (jf. gældende studieordning) https://mit.au.dk/eddi/webservices/dokordningservice.cfc?method=visgodkendtordning&dokor dningid=2262&sprog=da Prøveform/eksamen Se gældende studieordning: https://mit.au.dk/eddi/webservices/dokordningservice.cfc?method=visgodkendtordning&dokor dningid=2262&sprog=da Evaluering af modulet Spørgeskemaundersøgelsen tilgås via BlackBoard. På næstsidste undervisningsgang/seminar besvarer de studerende individuelt spørgeskemaet, og på sidste undervisningsgang/seminar drøftes resultatet med de studerende på holdet. Kvantitativ evaluering foregår: 17/11. Kvalitativ evaluering foregår: 18/11 Litteratur Der benyttes et kompendium med udvalgte tekster anført under de enkelte undervisningsgange, og under de enkelte forelæsninger er det forslag til supplerende læsning. Kompendier skal købes på biblioteket. Se nærmere her: studerende.au.dk/artsmaster I tilknytning til enkelte af forelæsningerne lægges yderligere litteratur ud på Black Board. Herudover anbefales følgende grundbøger: Bonfils, I. S. m.fl. (red.) (2013): Handicapforståelser mellem teori, erfaring og virkelighed, København: Akademisk Forlag. Bryderup, I. M. (red.). Diagnoser i specialpædagogik og socialpædagogik, København: Hans Reitzels Forlag. 3 af 19 Undervisningsplan: Oversigt (FF) = fællesforelæsninger for alle modul 1 masterstuderende. Session Dato Emne Underviser 1. seminar 1 1. september Introduktion til masterstudiet og modul 1 Bjørn Hamre Diagnose og normalitetsopfattelser 3 2. september De special- og socialpædagogiske fagområder i sam- tidsdiagnostisk perspektiv Special- og socialpædagogik analyseret som vidensformer 2. seminar september Social- og specialpædagogiske udfordringer neu- roscience, sociale patologier, professionsvilkår og praksisoptikker Socialpædagogikkens teorihistorie september Læringsteori og videnskabsteori 8 Etik, menneskesyn og perspektiver på social- og specialpædagogik september Socialpolitiske og samfundsmæssige baggrunde for krav til dokumentation og udviklingsarbejde om styringsstrategier i den offentlige sektor Journaler og dokumenter som empiri, og som analytisk tilgang i undersøgelsen af specialpædagogik 3. seminar oktober Eksklusion, inklusion marginaliseringsmagt og normaliseringsmagt - Michel Foucault til belysning af social- og specialpædagogikken 12 Metodiske, etiske og anvendte udfordringer i Bjørn Hamre Søren Langager Bjørn Hamre Søren Langager Niels Rosendal Jensen Hans Siggaaard (FF) Birgit Kirkebæk Anna Kathrine Frørup Bjørn Hamre Bjørn Hamre Henrik Skovlund 4 af 19 oktober forskning af børns selvoplevelser Et dis/humant perspektiv på special- og socialpædagogiske forhold Tine Fristrup 14 Metodologiske overvejelser og udfordringer opsamling på modul 1 med afsæt i de studerendes egne modulopgaver og egne erfaringer fra praksis oktober Interaktionistiske indfaldsvinkler til tilbagefaldsproblemer blandt kriminelle unge Tre perspektiver på inklusion: sociale repræsentationer, sociologiske mekanismer og følelsesmanagement 4. seminar november festsalen 18 Marginalisering, sortering, praktikteori og refleksiv sociologi i et Bourdieu perspektiv november Et historisk dialektisk perspektiv på inkluderende indsatser, intervention og praksisudvikling i folkeskolen 20 Opsamling på efterårets temaer med afsæt i udvalgte teorier og perspektiver såvel som de studerendes egne modulopgaver Evaluering af modul 1 Bjørn Hamre Henrik Skovlund Jørn Bjerre (FF) Lotte Hedegaard- Sørensen Anne Morin Bjørn Hamre 5 af 19 Undervisningsprogram: Specialpædagogik Modul 1 Efterår 2016 Session 1 Dato og klokkeslæt: 1/ kl Titel: Introduktion til masterstudiet og specialpædagogikkens problemforståelser i et historisk perspektiv Underviser: Bjørn Hamre Udover introduktion til masterstudiet, er formålet at introducerer de studerende til specialpædagogikkens og skolepsykologiens opståens i Danmark. Forelæsningen vil præsentere specialpædagogikkens og skolepsykologiens opkomst i en samfundsmæssig kontekst. Det demonstreres, hvordan de nye discipliner samtidig sætter rammerne for nye normalitets- og problemforståelser skabes i skolen. Den historiske analyse sætter rammerne for et nutidigt komparativt blik på skolen inklusion- og eksklusionsprocesser. Hamre, B. & Ydesen, C. (2013). Skolepsykologiens genealogi, I: Frederiksberg gennem tiderne, Bind 36. Holst, J. (2000): Specialpædagogisk retorik og virkelighed, I: Specialpædagogik i en brydningstid, (red. J. Holst, S. Langager, S. Tetler). Systime, Købehavn. Kirkebæk, B.(1993) Det dummeste Barn i Skolen udskillelse af åndssvage børn fra folkeskolen. Den jyske Historiker, Nr Skolehistorier. Side Supplerende: Hamre, B. (2012). Den yderste halespids bekymring som dispositiv i skolens problemforståelser og forskelssætninger. Uddannelseshistorie I særklasse inklusion og eksklusion i skolen. 46. årbog fra Selskabet for Skole- og Uddannelseshistorie. Aarhus. Side Læs den angivne litteratur og medbring eksempler på hvordan problemforståelser har ændret sig gennem tiden i skolen og i specialpædagogikken. Session 2 Dato og klokkeslæt: 1/ kl Titel: Diagnosticering optimeringens skyggeside eller individuel befrielse? Underviser(e): Bjørn Hamre Oplægget introducerer et kritisk undersøgende blik på diagnosticering. Er diagnosticeringen konkurrencestatens skyggeside eller en samfundsmæssig? Forelæsningens tema er forbindelsen mellem de almenpædagogiske forventninger, der stilles i skolen og det høje antal af diagnosticerede elever. Der argumenteres for at udbredelsen af læring, socialitet og refleksivitet i skolen kan have en ekskluderende effekt på nogle elevgrupper. Dette gøres gennem en analyse af nutidige skolepsykologiske journaler og børnepsykiatriske udredninger fra perioden. Med baggrund i denne analyse argumente- 6 af 19 res for, at potentialitet og optimering fungerer som styringsrationaler i almen-, social- og specialpædagogisk praksis. Bjelke, B.R. (2013). Wild thing: Handicap som krydsfelt I: Bonfils, I. S. m.fl. (red.). handicapforståelser mellem teori, erfaring og virkelighed. Akademisk Forlag. Hamre, B. (2013): Diagnosticering læringens skyggeside, I: Bonfils, I. S. m.fl. (red.). Handicapforståelser mellem teori, erfaring og virkelighed. Akademisk Forlag. Hamre, B. (2012): Potentialitet og optimering i skolen Problemforståelser og forskelssætninger af elever en nutidshistorisk analyse. Ph.d.-afhandling. Institut for Uddannelse og pædagogik. Aarhus: Aarhus Universitet. Side Supplerende: Kurth, M. (2013). Handicaphybrid mellem den medicinske og den sociale model I: Bonfils, I. S. m.fl. (red.). Handicapforståelser mellem teori, erfaring og virkelighed. Akademisk Forlag. Rose, Nikolas (2009). Livets Politik Biomedicin, magt og subjektivitet i det 21. Århundrede. Dansk Psykologisk Forlag. Udvalgte kapitler. S , og Læs de i litteraturlisten anførte tekster. Medbring de problemforståelser der anvendes i jeres specialpædagogiske praksis og overvej, hvordan disse eventuelt kan være påvirket af samfundsmæssige rationaler. Session 3 Dato og klokkeslæt: 2/ kl. Kl Titel: De special- og socialpædagogiske fagområder i samtidsdiagnostisk perspektiv Underviser: Søren Langager De studerende introduceres til tendenser i samfundsudvikling, social- og uddannelsespolitik og forskellige måder at tænke i social- og specialpædagogiske interventionsformer med særligt fokus på konsekvenserne af inklusionspolitikker, forvaltningsmæssige udredningspraksisser, velfærdsteknologier mv. Undervejs eksemplificeres socialpolitisk forvaltningspraksisser og skolepolitikker. Aarup, K. (2016): Velfærdsstaten har glemt de nederste 20 procent (4 sider) og Til kamp mod de strømlinede generalister (5 sider). To artikler fra dagbladet Information. Pedersen, O.K. (2014): Konkurrencestaten og dens uddannelsespolitik. I: Illeris. K. (red.). Læring i konkurrencestaten, Samfundslitteratur (side 13-34). Langager, S. (2008): Inklusionens paradokser Normalitetsopbrud, normaliseringspolitik og diagnosens privilegier, Dansk Pædagogisk Tidsskrift nr. 3 (s. 6 13) Langager, S. (2013): Det afmålte liv - socialpolitik og socialpædagogisk faglighed i tilbud til voksne med udviklingshæmning. I: Bonfils, I. S. m.fl. (red.). Handicapforståelser mellem teori, erfaring og virkelighed. København: Akademisk Forlag. Langager, S. (2015): En svag karakter - udsathedsproblematikken i skolen. In: Erlandsen, T. m.fl. (red.): Udsatte børn og unge en grundbog. København: Hans Reitzels Forlag, s Supplerende litteratur: Erlandsen, T., m.fl. (2013): Socialpædagogik en grundbog. København: Hans Reitzels Forlag. Bonfils, I. S. m.fl. (red.). Handicapforståelser mellem teori, erfaring og virkelighed. København: Akademisk Forlag 7 af 19 Læs litteraturen og overvej, hvordan aktuelle tendenser i social- og uddannelsespolitik influerer på måden, hvorpå social- og specialpædagogiske interventionsformer kan udformes og gennemføres, samt hvilke konsekvenser dette får for både de professionelle og de udsatte børn, unge og voksne. Session 4 Dato: 2/ Titel: Special- og socialpædagogik analyseret som vidensformer Underviser: Bjørn Hamre Forelæsningen handler om, hvordan special- og socialpædagogik kan iagttages som typer af viden, belyst gennem forskellige teoretiske perspektiver. Special- og socialpædagogik iagttages gennem disse perspektiver som: 1) et forhold mellem teori og praktik, 2) et forhold mellem viden som hhv. frigørelse og magtudøvelse og 3) et spørgsmål om ændrede legitimationskriterier for pædagogisk viden fra sandt/falsk som kriterium til et spørgsmål om videns effektivitet/ineffektivitet. Disse forhold belyses gennem så forskellige teoretiske positioner som praktikteorien, poststrukturalisme og postmodernisme. Hamre, B. (2010): Fællesskab i socialpædagogikken i et historisk perspektiv, in U. Liberg & C. Schou (red.): Fællesskab i forskellighed - Specialisering og det fælles i pædagogisk arbejde. København: Akademisk Forlag. Nilholm, C. (2010): Perspektiver på specialpædagogik. Aarhus: Klim. Side Brinkkjær, Ulf & Morten Nørholm (2000): Hvorfor er det så svært at omsætte teori til praktik? I: (Gytz Olesen red.) Pædagogiske praktikker. Viborg: Forlaget PUC, Viborg-Seminariet. Supplerende: Callewaert, S. (2004): På vej mod en generel teori om professionel handling og viden. I: Petersen, K. A. (red.): Praktikker i erhverv og uddannelse. København: Frydenlund. Nilholm, C. (2010): Perspektiver på specialpædagogik. Aarhus: Klim. Side Læs den angivne litteratur og medbring to-tre problemstillinger som du mener teksterne rejser. Session 5 Dato: 28/ Kl Titel: Social- og specialpædagogiske udfordringer neuroscience, sociale patologier, professionsvilkår og praksisoptikker Underviser: Søren Langager Forelæsningen har særligt fokus på social- og specialpædagogikkens nye målgrupper og opgaveforståelser som følge af den ekspanderende neuroscience (diagnosekultur) og øgede sociale patologier i netværkssamfundet med et stigende antal børn, unge og voksne med psykosociale vanskeligheder. Afslutningsvist overvejelser over social- og specialpædagogiske praksisoptikker og samspillet mellem det professionelle og det personlige, etiske dilemmaer, mm. De forskellige problemstillinger eksemplificeres via forskning inden for først og fremmest unge- og voksenområdet. Nygren, Pär (2004): Risky Business. I: Asterisk (19) (3 sider). 8 af 19 Schmidt, L-H. (1996): Etik og socialpædagogik. I: Bryderup, I. B. & Langager. S. (red.) (1996). Følelseseksperter? Etik og engagement i socialpædagogisk arbejde. København: Socialpædagogisk Højskole. (9 sider). Langager, S. (2013): Referencerammen. I: Langager, S. (red.). Kvalikombo. Socialt Fagforlag (10 sider) Langager, S. (2014). Specialpædagogikkens børn inklusionspolitik, diagnosekultur og læringsmiljøer. I: Illeris. K. (red.). Læring i konkurrencestaten, Samfundslitteratur (side ). Rose, N. (2015). Hvad er diagnoser til for? S. Brinkmann og A. Petersen (red.). Diagnoser - perspektiver, kritik og diskussion. Forlaget Klim 2015 (s ). Supplerende litteratur: Due P, Diderichsen F, Meilstrup C, Nordentoft M, Obel C, Sandbæk A. (2014). Børn og unges mentale helbred. Forekomst af psykiske symptomer og lidelser og mulige forebyggelsesindsatser. København: Vidensråd for Forebyggelse. 2014: (Download: Brinkmann, S. og A. Petersen (red.)(2015). Diagnoser - perspektiver, kritik og diskussion. Forlaget Klim 2015 Med afsæt i artiklerne af Nygren (2004), Schmidt (1996) og Langager (2014) overvejes det vanskelige spørgsmål om grænsedragninger mellem den personlige nærhed og den professionelle distance i social- og specialpædagogisk arbejde som velfærdsprofession. Session 6 Dato og klokkeslæt: 28/ kl Titel: Socialpædagogikkens teorihistorie Underviser: Niels Rosendal Jensen Forelæsningen har til formål at præsentere en skitse over socialpædagogisk teorihistorie. Udgangspunktet tages i det socialpædagogiske problem for derved bedre at kunne indkredse forskellige former for socialpædagogisk handlen. Derefter indkredses en teoretisk rammesætning af, hvad (1) det sociale og (2) pædagogik er for størrelser, og hvordan de kan mødes i begrebet socialpædagogik. Dagen afrundes med et udblik til opgaver i forhold til socialpædagogisk forskning og uddannelse. Schmidt, L.-H. (2001/1998): Socialpædagogikkens genkomst. Tidsskrift for Socialpædagogik nr. 1, 2001(OBS: Artiklen er kopieret ind under Session 3) Jensen, N.R. (2006): Grundbog i socialpædagogik. Viborg: Forlaget PUC, kapitel 4, siderne Jensen, N.R. (2007): Vidensamfund og socialpædagogik, In: Tidsskrift for Socialpædagogik, nr. 19/2007 Supplerende: Erlandsen, T. m.fl. (2013): Socialpædagogik: En grundbog. København: Hans Reitzels Forlag I Schmidts artikel er det især vigtigt at få greb om de tre genkomstformer, artiklen beskriver og analyserer; derefter kan det sociale spørgsmål tages under behandling og skiftet fra klassisk socialt spørgsmål til ideen om det sociale individ I Grundbog kan kapitel 1 underbygge læsningen af Schmidts artikel om det sociale spørgsmål, gerne suppleret med anden del af kapitlet. I kapitel 4 præsenteres og diskuteres socialpædagogisk teori. 9 af 19 I artiklen om vidensamfund lægges endnu en pind til ligkisten i form af en indkredsning af begrebet vidensamfund og dets betydning for de professionelles arbejde. Session 7 Titel: Læringsteori og videnskabsteori Dato og tidspunkt: Fællesforelæsning d.29.9, Kl Morgenkaffe ved festsalen Kl Forelæsning i festsalen Kl Let frokostanretning i aulaen Underviser: Professor Hans Siggaard Jensen Modulet omhandler udvalgte lærings- og videnskabsteoretiske teorier, der bidrager til forståelse af voksnes individuelle kompetenceudvikling, herunder: voksnes psykologiske udvikling, voksnes læreprocesser og forhold der understøtter og hindrer læring. Læringsteoretiske forskningstraditioner introduceres og spørgsmålet om: Hvordan man kan studere noget så subjektivt som læringsprocesser? introduceres. Videnskabsteori samt relationen mellem videnskab, videnskabsteori og praksis professionsopfattelser præsenteres. Der gives eksempler på tætte forbindelser imellem videnskabsteoretiske positioner og læringsteori bl.a.: Positivisme og dens kognitivitiske version strukturalismen. Fænomenologi og forsøgene på at fange det subjektive. Konstruktivisme og social-konstruktivisme som opgør med det subjektive, hvad enten det er det umiddelbart sansede eller det meningsfuldt oplevede Formål: Sessionen har til hensigt at give indføring i væsentlige videnskabskabs- og læringsteoretiske positioner, og hvordan teorierne kan medvirke til forståelse af voksnes læreprocesser samt forhold, der har indflydelse på voksnes læring og kompetenceudvikling. De studerende får redskaber til at formulere, analysere og vurdere praksis for kompetenceudvikling af medarbejdere, med udgangspunkt i teorier og empirisk baseret viden om voksnes individuelle læring og læreprocesser. D.C. Phillips: The Good, The Bad and The Ugly the many faces of constructivism Peitersen, C. (2002, June). Research as a learning experience: A phenomenologica
