Transcript
Den afvigende patientgruppe Patienten med skizofreni indlagt i somatisk regi The different group patients with schizophrenia hospitalized in somatic context Bachelorprojekt udarbejdet af: Line Toft Jellesen, Malene Kirkedal Jensen, Sabina Staun Schmidt & Signe Vestergaard Kristensen Hold S12S Modul 14 University College Nordjylland Sygeplejerskeuddannelsen Vejleder: Merete Zesach Sørensen Afleveret d. 8. januar 2016 Antal tegn inkl. mellemrum: Denne opgave eller dele heraf må kun offentliggøres med forfatter (ne)s tilladelse jf. Bekendtgørelse af lov om ophavsret nr af Resume: Formål: At undersøge hvilken betydning stigmatisering har for relationen, som den somatiske sygeplejerske har til patienten med skizofreni, og hvordan stigmatisering påvirker den omsorg sygeplejersken yder til denne patient. Metode: Et litteraturstudie baseret på én kvantitativ og to kvalitative videnskabelige artikler. Der arbejdes ud fra en hermeneutisk videnskabsteoretisk position og ud fra Elo & Kyngäs teori om indholdsanalyse. Der arbejdes deduktivt med teorier af Goffman og Martinsen. Resultater: Det påvises, at sygeplejerskens stigmatisering af patienten med skizofreni, på mange forskellige måder, påvirker omsorgen og relationen, hvilket denne opgave blot giver få eksempler på. Perspektivering: Der foreslås øget opmærksomhed på stigmatisering af patienter med psykisk sygdom indlagt i somatisk regi. Dette kan mindske de problemstillinger, som sygeplejerskens stigmatiserende adfærd resulterer i, og mindske de konsekvenser det får for omsorgen og relationen. Abstract: Aim: To examine how stigmatizing effects the relationship between the somatic nurse and the patient with schizophrenia and how stigmatizing effects the nursing care. Methods: A literature study based on one quantitative and two qualitative scientific articles. The scientific theoretical position is hermeneutical and the analysis is composed by using Elo and Kyngäs theory about content analysis process. A deductive approach is being used based on Goffman and Martinsens theories. Results: The study proved that the stigmatizing inflicted by the somatic nurse effects the relationship between her and the patient with schizophrenia and the nursing care she provides for the patient. This study only contributes few examples on the above-mentioned problem. Implementation: The study suggests more attention on the stigmatization of patients with mental illness hospitalized in somatic context, which would reduce the impact it has upon the nursing care and the nurse-patient relationship. Side 1 af 63 Indholdsfortegnelse 1. Redegørelse Indledning Overdødelighed Stigmatisering Højt arbejdspres og manglende tid Manglende samarbejde mellem somatikken og psykiatrien Manglende uddannelse Afgrænsning Problemformulering Begrebsafklaring Metodeafsnit Videnskabsteoretisk position - metodologi Analysemetode Præsentation af teori og empiri Valg af teori Kari Martinsen Erving Goffman Valg af empiri The mixed attitudes of nurse s to caring for people with mental illness in a rural general hospital (2005) Attitudes towards people with mental illness: a cross-sectional study among nursing staff in psychiatric and somatic care (2008) Stigma toward the mentally ill in the general hospital: a qualitative study (2005) Litteratursøgning In- og eksklusionskriterier Google Scholar Cinahl PsycINFO Analyse Hvorfor er sygeplejerskens relation til patienten med skizofreni påvirket? Hvorfor er sygeplejerskens omsorg til patienten med skizofreni påvirket? Hvordan viser stigmatisering sig, når sygeplejersken møder patienten med skizofreni? Diskussion Diskussion af analysefund Manglende viden og uddannelse Manglende engagement Stigmatisering Side 2 af 63 5.1.4 Tvivl på faglige kompetencer Manglende ressourcer og manglende tid Medinddragelse Tillid kontra mistillid Diskussion af metode Konklusion Perspektivering Referenceliste: Bilag Side 3 af 63 1. Redegørelse 1.1 Indledning Denne opgaves fokus er stigmatisering af patienter med psykisk sygdom indlagt i somatisk regi. Dette fokus er valgt, da vi i den afsluttende praktik i somatisk regi har oplevet, at sygeplejersker har en forudindtaget negativ holdning til patienter med psykisk sygdom. Vi har alle oplevet, at sygeplejersker taler negativt om disse patienter, og at de har svært ved at tackle dem som patientgruppe. Vi har oplevet dette på fire forskellige afdelinger, hvorfor vi undrer os over, om stigmatisering af patienter med psykisk sygdom i somatisk regi, er et generelt problem i Danmark. Det findes derfor interessant at undersøge denne problematik nærmere Overdødelighed Undersøgelser viser, at patienter med psykisk sygdom dør år tidligere, og især hos patienter med skizofreni er overdødeligheden større (Rasmussen 2010, s.1). Der er flere grunde til den høje overdødelighed hos patienter med skizofreni. Dette kan skyldes, at de har højere selvmordsrisiko grundet deres psykiske belastninger. Ofte har de også et større tobaks- og alkoholforbrug, som kan lede til livsstilssygdomme som diabetes, KOL og hjerte-kar-sygdomme. Ydermere kan antipsykotisk medicin give bivirkninger, der øger risikoen for udvikling af disse livsstilssygdomme (Wernlund & Aagaard 2015, s. 3). Patienter med skizofreni har stor somatisk komorbiditet, men på trods af dette, får de alligevel færre diagnostiske undersøgelser og ringere behandling end patienter uden skizofreni. Dette kan skyldes, at patienterne med skizofreni har ringe kognitive evner, manglende sygdomsindsigt og nedsat evne til at beskrive symptomer og bidrage til anamnesen (ibid. s. 4). Side 4 af 63 1.1.2 Stigmatisering Stigmatisering sker når der er nogle, som skiller sig ud fra det man selv er noget unormalt. Det er derfor et negativt ladet ord, da den der skiller sig ud bliver udelukket fra fællesskabet (Sundhedsstyrelsen 2008, s. 39). Skizofreni er den psykiatriske diagnose, der er forbundet med størst grad af stigmatisering og denne foregår på flere niveauer: Der er en samfundsmæssig stigmatisering, en selvstigmatisering og den stigmatisering, der foregår i behandlersystemet (Det Etiske Råd 2012, s. 10). Den samfundsmæssige stigmatisering kan forklares som offentlighedens reaktion på mennesker med psykisk sygdom og opleves bl.a. når de skal søge arbejde, tegne forsikring og når de henvender sig til sundhedsvæsenet (Jacobsen et al. 2010, s. 24). Den samfundsmæssige stigmatisering vedligeholdes og udvikles specielt af medierne, da de er med til at fremstille de psykisk syge som latterlige, farlige og voldelige og dermed forværres stigmatiseringen (Det Etiske Råd 2012, s. 10). Selvstigmatisering er, hvor patienten med psykisk sygdom identificerer sig selv med de fordomme andre har om én. Dette kan medføre dårligt selvværd og social isolering i et forsøg på at undgå situationer, hvor de kan blive set ned på. Værst af alt kan det medføre, at de mister troen på at blive raske. Slutteligt er der den stigmatisering, der foregår i behandlersystemet (ibid., s. 10). Den uvidenhed, de fordomme og myter, der præger befolkningen påvirker ligeledes de sundhedsprofessionelles opfattelser af patienter med psykisk sygdom. Det er problematisk, at stigmatisering finder sted i behandlersystemet, da det kan komme til udtryk som latterliggørelse, nedladende behandling eller afvisende adfærd fra de sundhedsprofessionelle (ibid., s. 11). Stigmatiseringen af patienter med psykisk sygdom påvirker interaktionen mellem patient og personale, og kan føre til en dehumanisering af patienten (ibid.). Et canadisk litteraturstudie viser, at sygeplejersker der er ansat på medicinske afdelinger, ofte yder en dårligere pleje og omsorg til patienter med psykisk sygdom, da sygeplejerskerne har en frygt og fjendtlighed over for disse patienter (Ross & Goldner 2009, s. 565). Den psykiatriske diagnose, og stigmatiseringen heraf, vil blive en barriere for at yde den rette omsorg og pleje under indlæggelsen på medicinsk afdeling (ibid., s. 560). Det er et problem, da de danske sygeplejersker er underlagt De Sygeplejeetiske Retningslinjer. Grundværdien i disse er, at sygeplejerskerne har et ansvar både fagligt, personligt, etisk og æstetisk over for de patienter, som de møder i sin sygepleje. De er gennem dette ansvar forpligtet til at yde omsorg i den relation, som de har til patienterne. Heri ligger et moralsk princip som siger, at de skal handle således, at alle patienter får de samme muligheder for Side 5 af 63 at få det bedste ud af livet. Sygeplejerskerne skal hjælpe patienten til at føle velvære, og understøtte patientens egne evner til at opnå denne (Sygeplejeetisk Råd 2014, s. 5). Sygeplejerskerne skal tage hensyn til den enkelte patients personlighed og værdier samt respektere disse. Ydermere skal sygeplejerskerne også anerkende det enkelte menneske som værende unikt og uendeligt værdifuldt (ibid., s. 6) Højt arbejdspres og manglende tid En stribe undersøgelser foretaget af fagbladet Sygeplejersken viser, at sygeplejerskernes arbejdspres er alarmerende højt, ligeledes har Dansk Sygeplejeråd påvist, at hver anden somatisk sygeplejerske ikke kan arbejde fagligt forsvarligt grundet det pressede arbejdsmiljø (Kjeldsen & Nielsen 2015, s. 17). Dette har konsekvenser for patientsikkerheden og betyder, at der ikke er tid til at tale med patienterne. Der er ikke tid til at inddrage og informere patienterne og dermed skabe tryghed. (Kjeldsen 2015, s ). En af grundene til det store tidspres er, at der skal så mange patienter gennem sundhedsvæsnet på så kort tid som muligt. Dette deler patienterne op i to grupper - favoritpatienter og vanskelige patienter. Favoritpatienterne er de patienter, der passer ind i hospitalsrutinen, da de stiller de rigtige spørgsmål og hurtigt bliver udskrevet. De vanskelige patienter er patienter, som ikke passer ind, da de er krævende og ikke forstår omgangstonen. Disse patienter bliver ofte beskrevet som patienter med anden etnisk baggrund eller patienter med sociale og psykiske problemer (Ringgaard 2013, s. 1). De somatiske sygeplejersker kæmper mod tidspresset, og kommer derfor til at arbejde efter en effektivitetslogik, hvorved de ender med at behandle favoritpatienterne først, da disse dermed kommer hurtigere gennem systemet. Dette gør, at de vanskelige patienter overses, og dermed ikke får en ordentlig behandling (ibid., s. 2). Dette påvises også i en kvalitativ australsk undersøgelse, hvor somatiske sygeplejersker ikke føler, at de har den fornødne tid til at tage hånd om patienter med psykisk sygdom. De somatiske sygeplejersker er mere opgaveorienteret grundet de mange arbejdsopgaver, og derfor har de ikke tiden til at gå i dialog med patienter med psykisk sygdom (Sharrock & Happell 2006, s. 13). Miljøet på somatiske sygehuse er organiseret således, at der fokuseres på somatiske symptomer og ikke de psykiske behov ved patienten. Det betyder, at sygeplejersken adskiller krop og sjæl, og dermed ikke yder en holistisk sygepleje på somatiske afdelinger (ibid.). Dette har konsekvenser for patienter med psykisk sygdom, da sygeplejersken ikke kan møde dennes behov for anerkendelse (ibid.). Patienter med skizofreni har ikke evnerne Side 6 af 63 til at give udtryk for sine somatiske symptomer, da de ikke besidder den samme kropsopfattelse som andre patienter. De somatiske symptomer bliver derfor ikke taget alvorligt, når disse patienter er indlagt i somatisk regi (Rasmussen 2010, s. 1) Manglende samarbejde mellem somatikken og psykiatrien Det er et problem, at psykiatrien og somatikken ikke samarbejder om patienter med psykisk sygdom, da sygeplejerkerne på somatik afdeling anser patienternes symptomer som psykiatriske påfund. Psykiatrisk overlæge Ulla Bartels udtaler, at der er stort behov for bedre samarbejde mellem somatik og psykiatri, da de somatiske lidelser udgør omkring halvdelen af den overdødelighed, der ses ved patienter med skizofreni (Rasmussen 2010, s. 1). Ifølge en australsk undersøgelse mener sygeplejerskerne, at de udelukkende er uddannet som somatiske sygeplejersker, da de hverken har viden eller interesse inden for psykiatrien (Sharrock & Happell 2006, s. 11). Denne opdeling gør sig også gældende i Danmark, hvor psykiske og somatiske lidelser ses som to forskellige ansvarsområder (Rasmussen 2010, s. 1) Manglende uddannelse I en canadisk undersøgelse beskriver flere patienter med psykisk sygdom, at de føler sig dårligt behandlet, når de er indlagt i somatisk regi. Patienterne bliver af de somatiske sygeplejersker ofte anset for at være farlige, uforudsigelig, voldelige og bizarre (Ross & Goldner 2009, s. 560). Disse negative forudindtagede holdninger besværliggører sygeplejerskernes kliniske arbejde og forhold til patienterne med psykisk sygdom (ibid., s. 565). Undersøgelsen viser desuden, at de somatiske sygeplejersker, som møder patienter med psykisk sygdom uden forudindtaget holdninger, ligeledes har svært ved at udføre en ordentlig pleje, da den sygeplejefaglige grunduddannelse ikke indeholder nok indsigt og viden om patienter med psykisk sygdom (ibid., s. 562). Ifølge et kvalitativt interview i en bachelorafhandling gør ovenstående problemstilling sig ikke kun gældende i udlandet, men også i Danmark. En somatisk sygeplejerske udtaler sig om, den problemstilling hun møder i det daglige, når der er indlagt patienter med psykisk sygdom på somatiske afdelinger. De danske somatiske sygeplejersker møder patienter med psykisk sygdom ud fra egne personlige kompetencer, og hvilke lignende situationer Side 7 af 63 de før har stået i (Michno & Sørensen 2013, s. 48). Sygeplejerskeuddannelsen giver ikke nok indblik i de situationer, som sygeplejersken kan stå i til hverdag og budgettet tillader ikke, at uddannede sygeplejersker kan komme på kursus i, hvordan de møder patienter med psykisk sygdom i plejen. Denne mangel på viden og uddannelse gør, at sygeplejersken har fordomme, når de møder disse patienter i somatisk regi (ibid., s ) Afgrænsning Ovenstående redegørelse viser, at der er mange problemstillinger relateret til patienter med psykisk sygdom indlagt i somatisk regi. Det findes mest interessant at undersøge dette ud fra et sygeplejeperspektiv, da denne opgaves omfang er begrænset og patientperspektivet derfor fravælges. Problematikken afgrænses til at omhandle sygeplejesker, der er ansat i somatisk regi, da redegørelsen viser at disse sygeplejersker oplever patienter med psykisk sygdom som værende farlige, uforudsigelig, voldelige og bizarre. Redegørelsen viser endvidere, at stigmatisering har en betydning for den sygepleje, der ydes til patienter med psykisk sygdom, hvorfor det vælges at have fokus på patienter med skizofreni over 18 år, da denne diagnose er forbundet med størst grad af stigmatisering. Det findes derfor interessant at undersøge, hvad denne stigmatisering har af betydning for sygeplejerskens relation til patienten med skizofreni, og hvordan omsorgen sygeplejersken yder til patienten påvirkes af stigmatisering. Denne afgræsning leder frem til følgende problemformulering: Side 8 af 63 2 Problemformulering Hvilken betydning har stigmatisering af patienten med skizofreni for den relation sygeplejersken har til patienten i somatisk regi, og hvordan påvirker stigmatisering omsorgen sygeplejersken yder til patienten? 2.1 Begrebsafklaring Omsorg Ved omsorg forstås den professionelle pleje sygeplejersken yder til patienten, hvori hun varetager alle dennes behov. Der arbejdes ud fra Kari Martinsens (herefter Martinsen) teori om omsorgens tre dimensioner; praktisk, relationel og moralsk. Relation Ved relation forstås forholdet mellem sygeplejersken og patienten med skizofreni. Der tages udgangspunkt i Martinsens teori om relation. Stigmatisering Stigmatisering skal forstås ud fra Erving Goffmans (herefter Goffman) teori om afvigerens sociale identitet. Begrebet stigma skal forstås som de ord og egenskaber, der tillægges den stigmatiserede/afvigeren (patienten med skizofreni) af den stigmatiserende/ normale (den somatiske sygeplejerske). Side 9 af 63 3. Metodeafsnit 3.1 Videnskabsteoretisk position - metodologi Dette bachelorprojekts problemformulering kalder på en forståelse, og dermed en fortolkning, af sygeplejerskens oplevelse af at yde omsorg og have en relation til patienten med skizofreni. Derfor vil der arbejdes ud fra den hermeneutiske epistemologi beskrevet af Hans-Georg Gadamer. Der vælges, at arbejde hermeneutisk for konstant at sætte forforståelsen på spil, således der opnås en ny forståelse af problemstillingen. Denne nye forståelse vil blive den nye forforståelse, hvorfra opgaven nu anskues. Der arbejdes ud fra idéen om den hermeneutiske cirkel, da denne proces er en vekselvirkning mellem forståelsen af helheden og delene (Birkler 2005, s. 98). Konkret betyder dette, at hele bacheloropgaven læses og skrives for at få en helhedsforståelse, og derefter læses delene af opgaven for at opnå en delforståelse. Denne proces er foranderlig, og vil gentage sig gennem hele udarbejdelsen af bachelorprojektet, hvilket betyder, at vi er indstillet på at ændre noget, der allerede er skrevet i opgaven, da vores forforståelse vil ændre sig gennem processen. Løbende læses opgaven individuelt for derefter at diskutere det enkelte gruppemedlems forforståelse, og dermed møde hinandens forståelseshorisonter, således der opnås en fælles forståelse, altså en horisontsammensmeltning (ibid., s ). Kort sagt vil den hermeneutiske cirkel bruges igennem hele opgaven, og det er derfor vigtigt at forstå, at processen er foranderlig, og den nye fælles forståelse vil blive den nye forforståelse, og eventuelle nye fund kan føre til en ny forståelse. 3.2 Analysemetode I dette bachelorprojekts analyse tages der udgangspunkt i Elo og Kyngäs teori om indholdsanalyse. På baggrund af eksisterende forskning om patienter med skizofreni indlagt i somatisk regi udarbejdes et litteraturstudie, der kan besvare opgavens problemformulering. Elo og Kyngäs (2008) teori om indholdsanalyse beskrives som en proces i tre faser, og anvendes til analyse af både kvalitativ og kvantitativ empiri (s. 107). Dette litteraturstudie består af tre artikler; to kvalitative og én kvantitativ. Teorien om indholdsanalysen vil blive brugt på alle tre artikler, da der ønskes at forstå teksternes indhold. Første fase kaldes preparation phase, hvor man vælger ord eller temaer i den udvalgte empiri (Elo & Kyngäs Side 10 af 63 2008, s. 109). Måden hvorpå dette bachelorprojekt vil arbejde med Elo og Kyngäs preparation phase er ved, efter nøje individuel udvælgelse og grundig gennemlæsning af empirien, at vælge ord og temaer, således bachelorgruppen opnår en fælles konsensus af indholdet. Dette harmonerer med vores videnskabsteoretiske epistemologi, da Gadamer beskriver, at forståelse er lig med en fortolkning (Birkler 2005, s. 97). Dermed skal bachelorgruppen opnå en ny fælles forståelse af empiriens ord og temaer. Dette betyder ikke, at bachelorgruppen skal være enige, da fortolkningen ifølge hermeneutikken altid vil være subjektiv, men dog dele forståelsen af ordene og temaerne (ibid.). Efter denne fase stiller Elo og Kyngäs et krav om, at man vælger en induktiv eller deduktiv tilgang til sin indholdsanalyse (Elo & Kyngäs 2008, s.109). Denne bacheloropgave kalder på en deduktiv tilgang, da der ønskes at undersøge eksisterende teori om omsorg, relation og stigmatisering i en ny kontekst. Når tilgangen til indholdsanalysen er klarlagt, da siger Elo og Kyngäs, at man går til de to sidste faser: Organizing phase og reporting phase. De siger, at man skal stille spørgsmål til empirien, og de svar man finder skal kategoriseres efter temaer og ord (ibid., s. 111). Dette kommer i bachelorprojektet til udtryk ved, at der opstilles analysespørgsmål. Disse er følgende: Hvorfor er sygeplejerskens relation til patienten med skizofreni påvirket? Hvorfor er sygeplejerskens omsorg til patienten med skizofreni påvirket? Hvordan viser stigmatisering sig, når sygeplejersken møder patienten med skizofreni? Analysespørgsmålene er opstillet ud fra problemformuleringen til vores empiriske materiale, hvore
