Transcript
Familie, magt og køn En undersøgelse af den normkritiske børnelitterære læsnings danskdidaktiske potentialer Families in and out af Sanne Paustian Billesbølle Kandidatuddannelsen i didaktik med særligt henblik på dansk Af Sanne Paustian Billesbølle Vejleder: Anna Karlskov Skyggebjerg Skriftligt speciale Sommer 2012 Anslag min max Antal anslag: Engelsk titel: Family, Power and Gender A study of norm critical reading of Children s literature as a didactical approach. If men define situations as real, they are real in their consequences Thomas theorem Abstract A study made by the Danish Children s Council in 2011 points that 76 % of children aged 11 consider the nuclear family as the right one. This is a surprising fact since the actual reflection of family constellations in society is marked by diversity and multiplicity. This idealisation of one particular family model is not without consequences. The conviction reflects dominance of a cultural discourse of normality, which is a powerful mind-set that creates discrimination and stigma for those who are deviant. Further studies claim that the discourse of normality is nested in Danish institutions and creates limitations in scope of actions for the child. This picture of institutional reality is the motivation of the study in this thesis. The purpose of this thesis is to create a didactical approach that works against this discourse and avoids reproduction of normality. The theoretical frame of comprehension is based on the queer theory, which provides a norm critical perspective in order to grasp and challenge normality. The basic thoughts of this perspective, is to focus on the norms existence instead of the deviants of norm. This should prevent exclusion of individuals. The field of subject in this thesis is children s literature since studies reproaches this field of child culture to be participating in the regulation of normativity. I analyse five representative children s picture books by using a literary sociocultural text analysis of method created for this context in order to propose a norm critical way of reading literature equivalent to the basic optics of queer theory. The analysis got three aims. First the analysis is study of how family and norms are represented in children s literature in order to identify tendencies of importance when children s literature is included in the Danish curriculum. Secondly the analysis is a study of the norm critical approach as a text reading and interpretation method with the purpose of defining a norm critical reading of literature. These two points are the basic of the third aim of the study, which is an exploration of didactical and learning potential in the norm critical reading of children s literature. 3 The study reveals that the children s literature has a double potential in the Danish curriculum since it can both represent normativities, but also function as an experimental playground for exploring the limits of norms and break them. Although the normative text needs didactical machining in order to provide a norm critical function. The literary form offers in addition a unique approach to working with norms caused by its special forms of expression. The study further shows that children s literature reflects a society related discourse, when it comes to idealisation of the nuclear family. Especially concerning families based on other relationships than the heterosexual. The majority of non-heterosexual representations are facilitated in an explicit and pedagogical way. Furthermore the study creates impetus for defining a general norm critical reading, which is based on identifying norms through linguistic manifestations and relate them to aspect within the fictional text and contexts related to culture and society. In order to abolish the normality discourse as a superior view in the Danish elementary schools, we need a fundamental change of perspective. The norm critical approach to children s literature is just one step forward through this development. But it is indeed necessary and needed since continuing with normative exclusion otherwise will keep on creation limitations for the children s identity development and create discrimination. The norm critical approach is therefor an ideological project concerning the ideal of making a better world based on diversity and inclusion. 4 Indholdsfortegnelse Indledning... 7 Problemformulering... 9 Læsevejledning Teori og metode Tekstteoretisk indgangsvinkel og den litterære tekstanalyse Tekst Afsenderdiskurs Læser Sammenfatning i model Tekstanalysen som metode Billedbogen som analyseobjekt Normkritik, queerteori og diskursteori Queerteori og normkritik Queerteori og litteratur Diskursteorien Dialektisk sprogteori Socialsemiotikken Diskursteorien og litteraturen Det børnelitterære felt og familienormerne Analyse Analysemetode og analysedesign Præsentation af værker Familien Von Hansen bliver gift Min Familie Køteren Lill-Zlatan och morbror raring Fars nye ven Familiestrukturer Hvilke familiestrukturer kommer til udtryk? Hvordan fremstilles familiestrukturerne? Hvilke rationaler og diskurser tales der ud fra og ind i? Sammenfatning og perspektivering Magtforhold Hvor og hvordan kommer børne- og voksennormaliteten til udtryk? Hvilke rationaler og diskurser tales der ud fra og ind i? Sammenfatning og perspektivering Kønsroller Hvilke kønsroller kommer til udtryk og hvordan? Hvilke kønsdiskurser taler værkerne ind i? Hvordan positioneres læseren som køn? Sammenfatning og perspektivering Normkritiske værker kontra normative værker Sammenfatning af analyse Metodekritik Diskussion Hvordan repræsenteres familien som norm i børnelitterære værker? En objektiv børnelitteratur? Samfundsnormerne og børnelitteraturen Børnelitteraturens betydning og funktion Hvordan kan litteraturen læses normkritisk? En normkritisk litteraturlæsning Den normkritiske læsning i didaktisk praksis Hvorfor læse og undervise normkritisk? Del 1 Kompetenceperspektiv Teksterne i et kompetenceperspektiv Normkritiske kompetence Tekstvalget og litteraturens position i danskfaget Del 2 Den normkritiske læsning og queerpædagogikken Queerpædagogik Normalitetsdiskursens begrænsninger i pædagogisk praksis Den normkritiske læsnings queerpædagogiske potentiale Konklusion Børnelitteraturen som genstandsfelt Den normkritiske læsning Normkritikkens didaktiske potentialer Perspektivering Litteraturliste Bilag Indledning Jeg tror, at en rigtig familie, det skal være sådan en samlet én, der passer på hinanden og bor det samme sted og har det godt med hinanden. Altså, jeg vil ikke sige, at en familie er en mor og en lillebror og en storebror, der bor sammen. Det ville jeg ikke rigtig mene, var en familie. Det passer ikke sammen. Der mangler ligesom noget, der mangler en far også. Der skal være en far og en mor og børn, så er det en familie. Det skal ligesom være alt sammen, ellers så fungerer det bare ikke. (Magnus 11 år. Rapport Børnerådet 2011;22). Denne udtalelse stammer fra Magnus der går i 5. klasse i forbindelse med et interview til Børnerådets undersøgelse af børns familieopfattelser. Udsagnet er repræsentativt, da det rummer en normativ forestilling om kernefamilien som ideal, som hele 76% af de adspurgte børn i 5. klasse peger på som den eneste rigtige familieform. Endvidere peger blot 31% på et homoseksuelt par med børn som en rigtig familie (Rapport Børnerådet 2011;21). Rapporten konkluderer at der generelt er en udbredt forestilling i denne aldersgruppe om kernefamilien som eneste billede på en rigtig familie. Et billede som de kalder for et stereotypt familiebillede, som kan relateres til en normalitetsforståelse hentet fra typiske romantiserede reklamebilleder (Rapport Børnerådet 2011;23). Hvorfor er denne opfattelse hos børnene et problem? Opfattelsen er et problem, da den taler ind i en normativ diskurs, hvor noget gøres til det rigtige. Dette får alle, der ikke lever op til dette ideal, til at fremstå afvigende eller unormale. Italesættelsen af det normale kontra det afvigende kan skabe følelsen af at være forkert eller anderledes, hvilket stigmatiserer og diskriminerer det afvigende individ. Og da virkeligheden for mange familier i dag bryder med den konventionelle opfattelse af kernefamilien, som rapporten ligeledes peger på, vil mange børn føles sig anderledes og forkerte i denne diskurs. Men hvorfor tænker børnene sådan? Grunden til, at børnenes familieopfattelse er præget af normative diskurser, skyldes nok næppe, at børnene ikke er rummelige af natur. Tværtimod er denne diskurs nærmere en kulturel afspejling af en generel dominerende normativ diskurs. Den pågældende rapport peger på børnekulturen og medierne som en afgørende faktor for reproduktionen af normative diskurser, men jeg tror at det lige såvel kan tilskrives nogle større kulturelle processer og mekanismer, og som kommer til udtryk i det daglige gennem normative, stereotype sproghandlinger og repræsentationer. Blandt andet i den kultur der udspiller sig i dagligt i den institutionelle verden. I en forskningsrapport fra 2008 peges der for 7 eksempel på, hvordan normative diskurser er udbredte i danske institutioner, og hvordan disse diskurser afskærer barnet fra forskellige identiteter, aktiviteter og læringsmuligheder. Det påpeges eksempelvis hvordan: forskellige typer af selvfølgeligheder for og normer om passende køn spiller regulerende ind på såvel de voksnes som børnenes handlinger og praksis. (Olesen, Aggerholm, Kofoed 2008;79) Men hvad kan vi gøre for at bryde normalitetsdiskursen dominans? Det er her, jeg mener, at det bliver et anliggende for de danske grundskoler og særligt danskfaget. Både fordi diskursen er indlejret i skolens praktikker, men også fordi skolen i kraft af sin didaktik kan tilbyde et særligt afsæt for at stimulere en udvikling væk fra den normative eksklusionsdiskurs. Men hvordan kan skolen gøre dette? I Sverige er der særlig opmærksomhed på denne problematik. Løsningen er ifølge svenske anbefalinger at integrere et normkritisk perspektiv. At tænke normkritisk betyder i sine reneste form at kunne se og italesætte normer som socialt konstruerede fænomener, der begrænser individets udfoldelsesmuligheder. Det normkritiske perspektiv er altså en grundlæggende måde at anskue verden på, som vælger at fokusere kritisk på de normer og kategoriseringer der skaber begrænsninger, frem for blot at skabe accept af de individer, der falder uden for disse med henblik på at skabe inklusion og respekt. Men hvordan kan vi implementere dette perspektiv i grundskolens danskundervisning og er det overhovet et job for danskfaget? For at den normkritiske tankegang skal rodfæste sig i folkeskolen kræves et grundlæggende perspektivskifte, hvilket kan synes som en uoverkommelig opgave. Men dette perspektivskifte kan måske ganske langsomt slå rod gennem et mere konkret og forløbsbaseret normkritisk didaktisk arbejde. Et arbejde der oplagt kan have sit afsæt i danskfagets didaktiske praksis, der netop er baseret på dannelsesmæssige og demokratiske formål. For at blive endnu mere konkret omkring det normkritiske arbejde i danskfaget, kan der med fordel fokuseres på genstandsfelter i danskfaget. Her mener jeg, at børnelitteraturen kan blive særlig interessant både som danskfagligt genstandsfelt og som børnekulturelt fænomen. Børnelitteraturen nævnes i Børnerådets rapport som en del af den børnekultur, hvori kernefamilien idealiseres som ideal, og de børnelitterære tekster indgår dermed i reproduktionen af normative forestillinger. Men er det tilfældet? Repræsenterer børnelitteraturen overvejende stereotype og normative familiebilleder? For at kunne besvare dette, er det nødvendigt at forholde sig normkritisk til denne litteratur og dermed foretage en normkritisk litteraturlæs- 8 ning. Men hvordan gøres det? Og kan den normkritiske læsning som metode omsættes til en didaktisk praksis? Da børnelitteraturen har normbærende træk, fremstår den som en oplagt danskfaglig tilgang til det normkritiske arbejde med at se og italesætte normer. Men for at kunne identificere læringspotentiale heri, er det nødvendigt med et dybere kendskab til det børnelitterære felts normrepræsentationer. Her kan der oplagt fokuseres på familienormer. Forhold omkring vores samfundsmæssige anskuelser af familieformer har da også været genstand for debat i dagspressen. Dette kan skyldes divergensen mellem en reel multiplicitet af familiemodeller kontra en dominerende opfattelse af kernefamilien som ideal. I en kronik i Information hævdes det eksempelvis, at kernefamilien som ideal er regulerende for vores samfundsmæssige opfattelse og kan have konsekvenser for børns selvopfattelser. Dette forstærkes yderligere af en børnekultur der er præget af disse normative diskurser: Fraværet af børnebøger, der præsenterer andre familiemodeller end kernefamilien, burde vække bekymring. Skal børnelitteratur ikke afspejle den virkelighed, børnene lever i? Hvad sker der med vores børns selvopfattelse, når de vokser op præget af idylliseringer og virkelighedsfjerne familieforestillinger? Kan man andet end føle sig helt forkert som barn af skilsmisseforældre eller sæddonor, når det intet er at spejle sig i? (Olsen 2012, Information 20. april 2012) Heraf udspringer min problemformulering. Der tages dermed afsæt i et behov for nye tænkemåder som alternativ til en dominerende normalitetsdiskurs inden for et område, der synes særlig aktuelt. Problemformulering På baggrund af disse overvejelser lyder min problemformulering som følger: (i) (ii) (iii) Hvordan repræsenteres familien som norm i børnelitterære værker med særligt henblik på familiestrukturer, magtforhold og køn? Hvordan kan litteraturen læses normkritisk eksemplificeret ved tekstanalyser af billedbøger, hvor fokus er på normer relateret til familieforhold? Med hvilke læringsmæssige formål kan den normkritiske litteraturlæsning indgå i grundskolens danskundervisning? 9 Afhandlingens undersøgelse kan inddeles i tre fokusområder, der alle relaterer sig til danskfagets didaktiske felt. Første del af problemformuleringen (i) vedrører børnelitteraturen som genstandsfelt i danskundervisningen. Dette problemfelt undersøges gennem litterær tekstanalyse af udvalgte repræsentative værker med eksemplarisk fokus på familienormer. Da familien som tema kan pege i mange forskellige retninger, har jeg her udvalgt fokusområder der indsnævrer feltet. Anden del af problemformuleringen (ii) angår den normkritiske læsning som metode i danskundervisningen med børnelitteraturen som middel. Via den litterære tekstanalyse er målet at få defineret en måde, hvorpå de børnelitterære tekster kan læses normkritisk. Denne undersøgelse danner udgangspunkt for en diskussion af teksternes og metodens læringspotentialer i folkeskolens danskundervisning set i et didaktisk perspektiv, som udgør problemformuleringens tredje del (iii). Med henblik på at begrænse området anvendes billedbogen som medie og repræsentant for børnelitteraturen. Jeg vil tage udgangspunkt i en indskolingspraksis i mine didaktiske overvejelser, da billedbogen både formmæssigt og indholdsmæssigt appellerer til en indskolingskontekst. Læsevejledning Først findes specialets teoretiske og metodiske hovedafsnit, hvor der redegøres for specialets teoretiske ramme og anvendte analysebegreber. Her gennemgås queerteori, diskursteori, teori fra det børnelitterære felt samt litteraturteori, som sammenstilles i en normkritisk analysemetode, som jeg har valgt at kalde en litterær sociokulturel tekstanalyse. I disse afsnit gøres der løbende overvejelser omkring metode og teorivalg. Derefter følger analyseafsnittet, hvor først analysedesignet præsenteres. Dernæst introduceres analyseobjekterne i form af fem børnelitterære hovedværker og baggrunden for valget af disse. Jeg har udvalgt følgende værker som primære genstande for analyse: Lill-Zlatan och morbror raring af Pija Lindenbaum (2006) som også forefindes på dansk, Min fars nye ven af Michael Willhoite, Min Familie af Oscar K. (2004), Køteren af Kim Fupz Aakeson (2012) og Familien von Hansen bliver gift af Dorte Roholte (2011). Der vil løbende blive perspektiveret til andre sekundære børnelitterære tekster, hvor det synes relevant. Fælles for teksterne er, at de hver især repræsenterer forskellige måder at fremstille familieforhold på. Så udfoldes selve tekstanalysen af de fem værker ved hjælp af den opstillede metode. Analy- 10 sedesignet præsenteres indledningsvist. Analysens har til formål både at undersøge børnelitteraturen som genstandsfelt, og at undersøge selve den normkritiske tekstanalytiske metode samt danne grundlag for den didaktiske diskussion. Analysen danner afsæt for diskussionsafsnittet, hvor problemformuleringens tre led diskuteres i samspil med relevant didaktisk teori, der præsenteres ad hoc. Den anvendte teori er hentet fra queerpædagogikken og et kompetenceperspektiv på danskfaget. Diskussionen udmunder i den endelige konklusion, hvor der gives et bud på, hvordan det aktuelle børnelitterære felt tegnes med særlig henblik på familienormer, et bud på en normkritisk læsning og et bud på særlige læringspotentialer heri. 11 Teori og metode Tekstteoretisk indgangsvinkel og den litterære tekstanalyse Forudsætningen for at kunne foretage en kvalificeret tekstanalyse kræver en placering i det tekstteoretiske og litteraturteoretiske felt. Udover at danne udgangspunkt for tekstanalysen, er nærværende litterære tekstsyn ligeledes en væsentlig byggesten i den normkritiske litteraturlæsnings fundament. I dette afsnit vil jeg endvidere reflektere over tekstanalysen som metode. Dette afsnit fungerer desuden i høj grad som en afgrænsning, da der her gives et litteraturteoretisk bud på, hvordan en litterær tekst også kan give mening, og dermed udelukkes andre mulige litteraturteoretiske indgangsvinkler. Et anskuelsesapparat til at konkretisere et litterært tekstsyn kan være gennem en skelnen mellem tre tekstinstanser som henholdsvis: læser, tekst og afsender. Jeg vil her redegøre for et tekstteoretisk udgangspunkt, som vægter alle tre instanser som relevante for den litterære tekstfortolkning. Jeg vil her gennemgå de tre instanser og dernæst sammenfatte dem i en model. Tekst Med billedbogen som analyseobjekt er det nødvendigt at forholde sig til både den verbale tekst, den visuelle tekst og deres indbyrdes samspil. Dette kan sammenfattes i begrebet ikonotekst, som blev introduceret af teoretikeren Kristin Hallberg (2000). Ikonoteksten defineres som en syntese mellem ord og billeder, der står i ordnede forhold til hinanden i et narrativt forløb (Hallberg 2000;43). Dette forhold bliver centralt i tekstanalysen, som må forholde sig til ikonoteksten som et samlet hele. Dette er første led i specialets respektive tekstsyn, der dermed anvender et udvidet tekstbegreb. Ikonoteksten og billedbogen som genstand for analyse behandles mere specifikt i et senere teoriafsnit, men nævnes her, da dette teksttræk er essentielt for den kontekstuelle tekstforståelse og dermed også for tekstanalysen. En billedbogstekst består altså af interagerende visuelle og verbale tegn. Dette speciales tekstsyn har rødder i en socialkonstruktivistisk eller poststrukturalistisk tankegang. Udover at anskue tekster som subjektive oplevelser hos den enkelte, som jeg vil uddybe i afsnittet om læseren som tekstinstans, betragtes teksten ligeledes som et socialt konstrueret objekt, der ikke kan løsrives fra kontekster. 12 En socialkonstruktivistisk tekstopfattelse kan tage sig ud på flere måder. Det afgørende er, hvilken betydning den egentlige tekst tillægges for tekstfortolkningen. Litteraten og socialkonstruktivisten Stanley Fish (1980) er et godt eksempel på en teoretiker med en radikal konstruktivistisk tekstforståelse og en af de førende tænkere inden for reader-response kritikken. Fish mener, at den eneste tekst, der eksisterer i tekstmødet, er den subjektive tekst der opstår hos læseren. Det er altså læserens subjektive bagage og forventninger til teksten, der forudsætter den egentlige t
