Transcript
Afleveringsdato 02. januar 2016 BACHELORPROJEKT MODUL 13 UC SYDDANMARK TVANGSBEHANDLING AF GRAVIDE KVINDER MED MISBRUG FORCED TREATMENT OF PREGNANT WOMEN WITH ABUSE Denne bachelorrapport er udarbejdet af studerende på socialrådgiveruddannelsen ved university College Syddanmark som et led i et uddannelsesforløb. Den foreligger urettet og ukommenteret fra UC Syddanmarks side, og forfatteren synspunkter er ikke nødvendigvis sammenfaldende med UC Syddanmark i øvrigt. Bachelorrapporten eller uddrag heraf må kun offentliggøres med forfatterens tilladelse. Anne-Mette Puschke og Connie C. Limbrecht Studiegruppe 13, SRA13S 1 Indholdsfortegnelse Resume... 4 Indledning... 5 Problemstilling... 6 Redegørelse for problemstilling... 9 Undersøgelsesspørgsmål Afgrænsning af emnet Begrebsafklaring Metode Videnskabsteoretisk afsæt Hermeneutik Fænomenologi Metode til udarbejdelse af interview Reliabilitet og validitet Bemærkninger ift. interview Teori Analyse Undersøgelsesspørgsmål Delkonklusion Undersøgelsesspørgsmål Delkonklusion Undersøgelsesspørgsmål Delkonklusion Undersøgelsesspørgsmål Delkonklusion Undersøgelsesspørgsmål Delkonklusion Samlet konklusion Perspektivering Litteraturliste Bilag Bilag Bilag Bilag Bilag Bilag Bilag Bilag Resume Satspuljemidlerne lander dér, hvor det politiske fokus og samfundets opmærksomhed ligger. I 2016 bliver en del af Satspuljen øremærket til den styrkede indsats for gravide med misbrug sammen med Regeringens 10 mål for social mobilitet, der efterlyser større effekt af misbrugsbehandling. I Danmark skal den gravide med misbrug tilbydes en frivillig kontrakt om tilbageholdelse i misbrugsbehandlingen; denne kontrakt kan dog altid ophæves, og den gravide kan ved at fortsætte sit misbrug potentielt skade det ufødte barn så meget, at det pådrager sig fysiske og kognitive skader eller dør. I Sverige og Norge findes der en lovgivning for tvangstilbageholdelse og -behandling af gravide. Det vakte vores nysgerrighed, hvorfor Danmark, trods Etisk Råds anbefaling om mulighed for tvangstilbageholdelse og -behandling, ikke benytter tvang i forbindelse med misbrugsbehandling af gravide, og hvorledes ville mulighed for tvangsbehandling påvirke socialrådgiverens arbejde med målgruppen. Vi har interviewet en bred vifte af fagpersoner, som har givet forskellige perspektiver på vores problemstilling sammen med, at vi har læst forskningsrapporter, faglitteratur og set filmen Mona Lisa Story, som handler om en kvinde, der er blevet født med abstinenser og selv ender i misbrug. Essensen af hele vores opgave er, at der findes ingen entydig løsning på et etisk dilemma. Hvis en socialrådgiver har mulighed for at visitere til tvangsbehandling, kan hun risikere at miste den gode relation, der er med størstedelen af målgruppen, som nu indgår frivilligt i behandling, og det er også spørgsmålet, om det nytter at sende en gravid uden motivation i misbrugsbehandling. Fortalerne for tvangsbehandling hælder dog til, at vi skal kunne låse en dør, så den gravide via sit misbrug ikke skader det ufødte barn - til gavn for barn og samfundet. 4 Indledning I maj 2016 udgiver Regeringen 10 mål for social mobilitiet. To af målene omhandler ønsket om større effekt af stofmisbrugs- og alkoholbehandling. I oktober 2016 øremærkes 27,5 mio. kr. af Satspuljemidlerne til den særlige indsats for gravide med misbrug. Styrket indsats for gravide kvinder med et misbrug. Satspuljepartierne er enige om at harmonisere og styrke lovgivningen på socialområdet og sundhedsområdet, bl.a. så der er samme forpligtelse for kommunerne til at tilbyde gravide med misbrug af stoffer og/eller alkohol en kontrakt på baggrund af kvindens samtykke om behandling med mulighed for tilbageholdelse. Lovændringen understøttes af udvikling og afprøvning af et metode- og kompetenceudviklingsforløb for 1-2 døgnbehandlingstilbud målrettet gravide kvinder med et misbrug, så der sikres tilbud af høj kvalitet til målgruppen. Samtidig vil Socialtilsynet påse, at stederne er egnede til målgruppen. Endelig styrkes den eksisterende forebyggende indsats i kommunalt og regionalt regi. Loven evalueres tre år efter ikrafttræden. Der afsættes i alt 27,5 mio. kr. i perioden til initiativet. (Social- og Indenrigsministeriet, 2015, s.1). Der har tidligere været fokus på behandling af gravide med misbrug. I 2011 fremlagde SFI Campbell en kortlægning af eksisterende forskning om brug af tvang i misbrugsbehandling i blandt andet Sverige og Norge. Herunder tvangsbehandling af gravide misbrugere (SFI Campbell, 2011). Dansk Socialrådgiverforening har i 2015 afgivet et høringssvar til Social- og Indenrigsministeriet: DS (Dansk Socialrådgiverforening) mener, det er unødvendigt at skærpe muligheden for at bruge tvang over for gravide misbrugere, da mulighederne for tilbageholdelse er tilstrækkelige i lovgivningen i dag. Man skal i stedet sikre, at kommunerne har tilstrækkelige ressourcer til at opbygge de institutionstilbud, der gør, at de rent faktisk vil benytte denne mulighed (Dansk Socialrådgiverforening, 2015). 5 Også Etisk Råd har været involveret i debatten om tvang og lovgivning. Etisk Råd anbefaler, at gravide misbrugere skal kunne tvinges i behandling (Danmarks Radio, 2015). Al dette i kombination med, at det er et socialt problem, når et menneske er afhængigt af enten stoffer eller alkohol har gjort, at vi er blevet nysgerrige på problemstillingen om tvangsbehandling af gravide med misbrug. På samfundsniveau er emnet tvangsbehandling af gravide med misbrug også aktuelt, fordi der er fokus på det etiske dilemma i at bevare retten til selvbestemmelse kontra det ufødte barns tarv og de skader, det potentielt kan blive født med. Vi har interviewet den tidl. formand for Etisk Råd Jakob Birkler, en socialrådgiver, der til dagligt arbejder som myndighedsrådgiver i en kommunal Familieafdeling og en socialrådgiver, der arbejder i et Familieambulatorie. Derudover har vi haft skriftlig kommunikation med bl.a. en sundhedsplejerske og en socialrådgiver i et misbrugscenter Problemstilling Sundhedsstyrelsen oplyser i en rapport fra 2015, at der ifølge de mest aktuelle tal, der haves, er stofmisbrugere i Danmark. Dette tal revideres dog primo 2016 og er måske snart tilgængeligt. Dertil kommer Sundhedsstyrelsens tal om alkoholafhængige i Danmark, som beror på opgørelser fra 2008 som nyeste tal; nemlig personer (Alkoholstatistik, 2015). Misbrug af stoffer eller alkohol har belastende personlige, sociale, familiemæssige, helbredsmæssige og samfundsmæssige konsekvenser. Misbrugsproblemer bliver sat i forbindelse med en lang række problemer som fx vold, kriminalitet, prostitution, helbredsproblemer, sammenbrud af familier og personlige relationer, eksklusion fra arbejdsmarkedet og hjemløshed. Vægten af samfundsmæssige omkostninger har medført en stigende interesse for effektive behandlingstilbud (SFI Campbell, 2011, s. 19) Målgruppen voksne med misbrug er meget uhomogen. Den kan deles op i køn, alder, etnicitet, type af misbrug (stoffer, medicin, alkohol osv.), social baggrund, social problemstilling og personer med psykisk sygdom. Målgruppen kan have 6 mangeartede og komplekse problemstillinger, og andre kan have mere enkelte. Vores fokus er lagt på en helt særlig målgruppe, som er de gravide med misbrug. Hvert år bliver ca hårdt belastede misbrugere mødre til børn, som er svært skadede af morens alkohol- eller stofmisbrug under graviditeten (SFI Campbell, 2011, s.22). Social- og Indenrigsministeriet udgiver i 2015 denne statistik, der viser antal nyfødte med en diagnose. Den gule streg viser antal børn, der fødes med abstinenser som følge af morens misbrug og den grønne streg viser antal børn, der fødes med abstinenser som følge af morens behandling (f.eks. metadon). Der er abstinensproblemer i begge tilfælde, men det ses tydeligt, at antal af børn med abstinenssymptomer formindskes, når en gravid med misbrug har været i behandling. Børn, der fødes af en kvinde med misbrug, har væsentlig højere risiko for spædbarnsdød eller alvorlige abstinenser, misdannelser eller fysiske og psykiske og senere kognitive handicaps. Derudover er det et samfundsmæssigt problem, at disse børn bliver en stor, økonomisk belastning (Sundhedsstyrelsen, 2010). 7 Den danske lovgivning åbner for, at der kan indgås en frivillig aftale mellem den gravide misbruger og behandlingsstedet om, at den gravide skal tvangstilbageholdes i behandling, skulle hun ønske at afbryde forløbet. Lovgivningen lægger dog vægt på, at det er frivilligt at underskrive tilbageholdelsesaftalen, og at man i tilfælde af fravalg alligevel har ret til en traditionel misbrugsbehandling. Det er i dag ikke muligt at tilbageholde en gravid alkoholeller stofmisbruger mod hendes vilje, man må blot håbe på, at hun ønsker at samarbejde. Ønsker den gravide misbruger ikke at samarbejde, er der ingen anden mulighed end at lade stå til, hvilket kan have fatale konsekvenser for fosteret (SFI Campbell, 2011, s. 32). I Norge og Sverige har man lovhjemmel til at tvangsbehandle og -tilbageholde gravide med misbrug, og der er her evidens for, at der er positive resultater for både det ufødte barn og den gravide. Sverige har en længere tradition for tvangsbehandling end de øvrige nordiske lande og har flere misbrugere i tvangsbehandling. Desuden har der i Sverige været mere fokus på evaluering af behandlingen. Flertallet af studierne af tvangsbehandling i Sverige peger i positiv retning, men peger samtidig på, at mange elementer skal være til stede for at sikre et positivt udfald, som fx en kvalificeret udredning, et struktureret behandlingsindhold og en langsigtet og kvalificeret efterbehandling. Derudover er sociale netværksfaktorer som familie og selvhjælpsgrupper centrale faktorer (SFI Campbell, 2011, s.10). Omkring de danske forhold og muligheder konkluderer rapporten Omsorg for gravide og småbørnsfamilier med rusmiddelproblemer at: De eksisterende tilbud og den nuværende lovgivning giver ikke tilstrækkelige muligheder for at forebygge alvorlige skader på børnene i alle situationen (s. 113). 8 Redegørelse for problemstilling Til trods for, at Etisk Råd anbefaler muligheden for tvangstilbageholdelse, og at dette medfører en lovændring (Lovbekendtgørelse om tilbageholdelse af stofmisbrugere i behandling 1), som betyder, at det fra 06. juni 2007 i Danmark er lovpligtigt at tilbyde den gravide misbruger en frivillig kontrakt om mulighed for tilbageholdelse i behandlingen. Denne har dog ikke haft den ønskede effekt. Den gravide misbruger kan stadig forlade sit behandlingssted, når hun ønsker det, og det er ikke muligt at tvangstilbageholde hende - hvilket resulterer i skade på barnet. Du kan have en højgravid kvinde foran dig, som sidder med tre flasker vodka og fem sprøjter med heroin og siger: Nu fylder jeg mig med alt det her. Og du kan intet andet gøre end at sige: Lad være med det. Selv om du ved, at barnet bliver hjerneskadet. Står en mor derimod med et lille nyfødt barn ved siden af sig og truer med det samme, kan man med loven i hånden gribe ind. Men der er ingen lovgivning, der beskytter det ufødte barn. Ordene er May Olofssons. Hun har været overlæge på Hvidovre Hospital og har i over 30 år kæmpet for at reducere antallet af børn født med skader som følge af morens misbrug af stoffer, alkohol eller piller under graviditeten (Information, 2014). En undersøgelse i rapporten Omsorg for gravide og småbørnsfamilier med rusmiddelproblemer afdækker de problemer børn af opioidafhængige mødre har fået gennem en årrække, og i 1983 blev man herefter mere opmærksom på, at der skulle tages vare på de rusmiddelafhængige og deres børn (Sundhedsstyrelsen, 2010, s. 9). 9 Problemformulering Hvilken effekt ville det have på det sociale arbejde med gravide med misbrug, hvis der var mulighed for tvangstilbageholdelse, som der er det i andre nordiske lande, og hvordan ville det påvirke målgruppen? Undersøgelsesspørgsmål 1. Hvordan er den nuværende sagsgang i forbindelse med gravide kvinder i misbrug og hvilke aktører inddrages? 2. Hvilke indsatsmuligheder er der pt. for gravide kvinder med misbrug og har disse den ønskede effekt? 3. Hvilke udfordringer har man i forbindelse med det sociale arbejde og gravide kvinder med misbrug? 4. Hvad kan årsagen være til, at man i vores nabolande Norge og Sverige benytter tvangsbehandling og har evidens for, at det har en positiv effekt på både mor og barn, men i Danmark vælger vi ikke at benytte denne mulighed? 5. Hvilke etiske dilemma følger pt. i forbindelse med socialrådgiverens arbejde med gravide med misbrug, og vil en eventuel mulighed for tvangsbehandling forhøje risikoen for etiske dilemmaer? 10 Afgrænsning af emnet Som tidligere nævnt er der ifølge Sundhedsstyrelsen ca personer i Danmark, der har et overforbrug eller et misbrug af rusmidler. Denne kategori af personer er meget uhomogen. Vi har afgrænset vores målgruppe til værende gravide med misbrug, som har mange forskellige, sammensatte problemstillinger, som vores informant fra en Familieafdeling beskriver; enten kan vi få dem ret sent ind, hvor de næsten har termin om 14 dage, øhh...at de har puttet sig og flyttet rundt imellem nogle kommuner, som gør at vi får rigtig kort tid til til vores arbejde, der kan også være en partner, familie, netværk, der modarbejder rigtig meget, som også kan være en udfordring, som jo ikke relaterer sig lige til de kommende forældre. Der kan også være noget økonomi i det, som vi oplever som rigtig store udfordringer i samarbejdet, øhh..uden at jeg alt for voldsomt skal generalisere, så har en stor del af de familier, jeg er i kontakt med, store økonomiske vanskeligheder, har en gæld, har nogle, der er efter dem, er på det sorte marked og har problemer i Jobcentret, hvor det kan være nødvendigt, vi får nogle af de ting på plads, inden vi kan komme til noget relationsarbejde. En del af dem er også i en eller anden grad præget af smerter, hvor det kan være dét, der har ført til et overforbrug / misbrug andre ting, øh.. eller men igen uden at generalisere for meget, men en stor del af dem, jeg møder, har f.eks. rigtig dårlige tænder, og har ikke igennem lang tid ikke passet deres tænder, og mange har faktisk ondt og har tandsmerter. (Bilag 3, interview, s. 69) Vi vil tage udgangspunkt i socialrådgiverens perspektiv og det sociale arbejde med målgruppen, og hvordan dette er pt., og hvordan det kan påvirkes af en eventuel lovændring. Yderligere vil vi have fokus på etiske dilemmaer, som er en uundgåelig faktor i arbejdet med målgruppen. 11 Begrebsafklaring Aktør - inden for psykologi og sociologi person, hvis handlinger er målrettede og bevidste, i modsætning til 'adfærd'. Analyse af aktørers motiver og handlinger er kernen i den sociologiske handlingsteori, der opstod med Max Weber (Den store Danske, 2014). Etik - Etik er at tænke over det, man gør og siger, og at stille spørgsmål til, om det var rigtigt eller forkert. Etik anses for at være et principielt grundlag for socialt arbejde (Posborg, Nørrelykke og Antczak, 2011, s. 47). Etisk råd - I Det Etiske Råd rådgiver og skaber vi debat om nye bio- og genteknologier, der berører menneskers liv, vores natur, miljø og fødevarer. Vi tager også stilling til etiske spørgsmål, der har at gøre med vores sundhedsvæsen. I Rådet følger vi udviklingen, og vi igangsætter løbende nye projekter, der søger at udrede de etiske spørgsmål, som anvendelsen af nye teknikker kan føre med sig. Vi er et uafhængigt og selvstændigt råd og modtager derfor ikke instrukser eller lignende fra hverken ministre, Folketinget eller andre om opgaver, vi skal tage op i Rådet eller med hensyn til konkret indhold af udtalelser, rådgivning, offentlige debatter eller andet (Det etiske Råd, 2016). Familieambulatorie - Familieambulatorierne er et tilbud til gravide og småbørnsfamilier med et nuværende eller tidligere forbrug af alkohol, rusmidler eller afhængighedsskabende medicin. Der findes familieambulatorier 4 steder i regionen (Region Syddanmark, 2016). Foster/barn - Det bliver først et barn i uge 22, og da er det sådan, at der i hvert fald juridisk set er væsentlige forskelle her (Bilag 2, interview, s. 55). Indsatsmuligheder - SEL 11 Stk. 3. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde en forebyggende indsats til barnet, den unge eller familien, når det vurderes, at støtte efter nr. 1-4 kan imødekomme barnets eller den unges behov. Kommunalbestyrelsen kan tilbyde følgende forebyggende indsatser: 12 1) Konsulentbistand, herunder familierettede indsatser. 2) Netværks- eller samtalegrupper. 3) Rådgivning om familieplanlægning. 4) Andre indsatser, der har til formål at forebygge et barns eller en ungs eller familiens vanskeligheder (Retsinformation, 2016). Misbrug - Et misbrug kendetegnes ved at være et forbrug af rusmidler, der påvirker brugeren i en sådan grad, at den normale dagligdag lider under det. Ofte er grænsen flydende (Socialstyrelsen, 2015). PDL - Persondataloven er loven der regulerer anvendelsen og videregivelse af personlige oplysninger. Dette reguleres af Lov om behandling af personoplysninger (Retsinformation, 2016). Retten til selvbestemmelse - Institutet for menneskerettigheder definerer dette følgende; Retten til selvbestemmelse følger af menneskeretten. Alle mennesker har ret til at træffe valg og beslutninger, der vedrører dem selv, forudsat det ikke kolliderer med andres ret til selvbestemmelse. Særlige forhold gør sig gældende for mindreårige og personer under værgemål (Institut for Menneskerettigheder). Sammensatte sociale problemstillinger - Peter Bundesen definerer et socialt problem følgende: Et socialt problem er en iagttaget, uønsket social livssituation, som der er en udbredt opfattelse om, at kollektive institutioner har et ansvar for at søge løst, enten ved hjælp eller straf. Løsningsinstansen kan udgå for en enkelt instans, eller kan foregå i samarbejde med andre (Bundesen, P., 2011). Sammensatte problemstillinger er her problemer som et sammensat på flere planer herunder også psykiske og fysiske problemstillinger. Satspuljemidlerne - ifølge Social- og Indenrigsministeriet defineres sats-puljemidler som midler til de socialt udsatte og svage borgere i samfundet herunder sundheds-, social- og arbejdsmarkedsområdet (Undervisningsministeriet, 2016). SEL - Bekendtgørelse af lov om social service som defineres følgende 1. Formålet med denne lov er 13 1) at tilbyde rådgivning og støtte for at forebygge sociale problemer, 2) at tilbyde en række almene serviceydelser, der også kan have et forebyggende sigte, og 3) at tilgodese behov, der følger af nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer. (Retsinformation, 2016) Social mobilitet - SFI Campbell definerer social mobilitet som den der udtrykker, hvor stor en andel der har byttet social position i relation til sin opvækst altså bevægelsen fra enkeltindivider og grupper fra en social position til en anden (Munk, M. D., 2003, s.7). Socialtilsynet - Socialstyrelsen definer Socialtilsynet følgende Lov om socialtilsyn er gældende fra 1. januar 2014 og har det overordnede formål at understøtte et kvalitetsløft i såvel offentlig som private tilbud, der efter lov om social service leverer indsatser til udsatte og handicappede borgere (Socialstyrelsen, 2016). Tvangsbehandling - Tvangsbehandling er en særlig form for behandling som bruges i forbindelse med psykiatrien og reguleres efter Bekendtgørelse af lov om anvendelse af tvang i psykiatrien kapitel I Norge og Sverige har man derimod en lovgivning, der gør det muligt at anvende tvang i forbindelse med f.eks. gravide kvinder med misbrug (Retsinformation, 2016). Tvangstilbageholdelse - Tvangstilbageholdelse er tilbageholdelse uden informeret samtykke på baggrund af særlige betingelser der reguleres efter Bekendtgørelse af lov om anvendelse af tvang i psykiatrien 10 (Retsinformation, 2016). 14 Metode Vi har valgt, at vores teoretiske ståsted i opgaven skal være fænomenologien i kombination med hermeneutikken. Vi ønsker at have fokus på socialrådgiverens perspektiv og at benytte disse videnskabsteorier som basis for tolk
