Transcript
Læringspotentialer i mentorskab af Kristian Casse (studienr ) Lotte Nilsson Thygesen (studienr ) Sonja Marie Staffeldt (studienr ) Projektrapport 7. semester på Læring og Forandringsprocesser Aalborg Universitet Efterår 2013 Antal anslag: Indhold TOC \o 1-3 \h \z \u Indledning PAGEREF _Toc \h 3 Problemfelt PAGEREF _Toc \h 4 Problemformulering PAGEREF _Toc \h 5 Præsentation af vores felt PAGEREF _Toc \h 13 Beskrivelse af eleverne på SOSU skolen PAGEREF _Toc \h 14 De to mentees Anna og Michelle PAGEREF _Toc \h 15 Fuldtidsmentor PAGEREF _Toc \h 16 Fuldtidsmentoren Anders PAGEREF _Toc \h 17 Teori PAGEREF _Toc \h 17 Valg af teorier PAGEREF _Toc \h 17 Mentor PAGEREF _Toc \h 18 Mentors rolle PAGEREF _Toc \h 18 Baggrund i Mesterlæren PAGEREF _Toc \h 19 Læringens dimensioner PAGEREF _Toc \h 20 Læringens elementer PAGEREF _Toc \h 20 De fire læringstyper PAGEREF _Toc \h 23 Opsummering PAGEREF _Toc \h 24 Den autentiske lærer PAGEREF _Toc \h 28 Opsamling på teorier PAGEREF _Toc \h 30 Analyse PAGEREF _Toc \h 31 Analysedesign PAGEREF _Toc \h 31 Mentors rolle PAGEREF _Toc \h 32 Didaktiske overvejelser PAGEREF _Toc \h 37 Forholdet mellem mentor og mentees PAGEREF _Toc \h 41 Faggrænser og samarbejde PAGEREF _Toc \h 48 Politiske krav og prioriteringer PAGEREF _Toc \h 50 Opsamling på analyse PAGEREF _Toc \h 52 Diskussion PAGEREF _Toc \h 54 Litteraturliste PAGEREF _Toc \h 56 Indledende afsnit Indledning Der er i øjeblikket et stort fokus på erhvervsuddannelserne og de udfordringer, de står overfor. Dette kommer blandt andet til udtryk i regeringens reformudspil til erhvervsuddannelserne fra oktober 2013 med titlen Faglært til fremtiden Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser (ref. a). I publikationen Erhvervsuddannelserne fakta og muligheder fra 2011 (ref. b), udpeger Undervisningsministeriet frafald, omdømme og tilvejebringelse af praktikpladser som de tre store udfordringer inden for erhvervsuddannelsessystemet. Frafaldsproblematikken er især et vigtigt emne i bestræbelserne på at opnå den politiske målsætning om, at 95 % af en ungdomsårgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse (ref. c). I 2009 var elever i gang med en ungdomsuddannelse. Heraf var 50 % i gang med en erhvervsuddannelse, og dermed har erhvervsuddannelserne en central rolle i at indfri 95 % - målsætningen (ref. d). En undersøgelse udarbejdet af Danmarks Statistik om frafald på ungdomsuddannelser fra 2010 viser, at der på erhvervsuddannelserne var et frafald på %, hvilket er markant højere end frafaldet på de gymnasiale uddannelser, som i tilsvarende periode var på 7-8 % (ref. e). Der er derfor ingen tvivl om at erhvervsuddannelserne står overfor nogle særlige udfordringer, når det kommer til fastholdelse af eleverne. Som studerende på kandidatuddannelsen i Læring og Forandringsprocesser, finder vi det spændende og yderst aktuelt, at undersøge de pædagogiske initiativer, der bliver iværksat på erhvervsuddannelserne for at fastholde eleverne. Der iværksættes mange forskellige fastholdelses indsatser, og et af dem er mentorordninger. Mentorordninger kan være en del af løsningen på frafaldsproblematikken, og de kan være et forum, hvor eleven opnår kompetencer og får støtte i de udfordringer, der kan være i forbindelse med at gennemføre en erhvervsuddannelse. Vores undersøgelse har fokus på mentorordningen som fastholdelsesindsats på en SOSU skole i Københavnsområdet. Der lægger ikke nogen særlige overvejelser bag, at det er SOSU uddannelserne vi beskæftiger os med, det kunne lige så godt have været en anden erhvervsuddannelse. Vores fokus er dermed på mentorordningen og på erhvervsskolen som uddannelseskontekst med de udfordringer, der knytter sig hertil, og ikke på selve uddannelsen. Vi er interesserede i at finde ud af, hvordan skolen konkret arbejder med sin mentorordning. Det er noget særligt for den SOSU skole vores undersøgelse tager udgangspunkt i, at man har valgt at ansætte en mentor på fuld tid. Dette betyder, at skolens mentor er en integreret og fast del af skolens øvrige personale. Vi finder det interessant at undersøge hvilke særlige vilkår, det giver elevernes relation til skolens mentor, at han er en fast del af livet på skolen. Som modstykke til denne form for mentorordning arbejder man indenfor erhvervsuddannelserne for eksempel med frivillige mentorordninger, hvor mentorerne er nogen, der kommer udefra, og dermed ikke er en del af hverdagen på skolen. Vi er drevet af en interesse i at undersøge, hvilken læring der finder sted, når en mentor arbejder med en mentee. Vi vil gerne dykke ned i den konkrete relation, og få et indblik i hvad eleverne på SOSU skolen bruger mentoren til, og ikke mindst hvilken læring mentoren forsøger at give videre til sin mentee. Det er dermed en undersøgelse af mentorskabets læringspotentialer, der driver vores motivation for denne opgave. Man kan betragte mentees deltagelse og læring i mentorskabet som en forandringsproces, fordi mentor arbejder med de udfordringer mentee kommer med, ved at give mentee nogle værktøjer, der gør det muligt for mentee at gribe sine udfordringer anderledes an, og i dette ligger der et forandringspotentiale. Vi har udarbejdet en projekthjemmeside om vores projektforløb, som kan findes på følgende webside: kodeordet er: haraldsborg Problemfelt Man kan betragte mentorrollen som en dobbeltrolle. Det kan man, i den forstand, at mentoren på den ene side fungerer som systemets mand, fordi han har til opgave, at fastholde eleverne på deres uddannelse, og samtidig skal mentoren fungere som elevens fortrolige. Der opstår en interessant spænding mellem disse to dagsordener, for hvordan kan mentoren indtage begge roller på en god måde, og hvordan skal han afgøre, hvornår en elev har bedst af, at droppe ud af sin uddannelse, og gøre noget andet? Det vil sige, at mentoren på den ene side, arbejder ud fra en fastholdelsesdagsorden, men på den anden side, har med konkrete unge at gøre, i en virkelighed, der kan være mere kompleks, end den fastholdelsesdagsordenen måske har øje for. Erhvervsuddannelserne er påvirket af den aktuelle politiske diskurs, hvilket får indflydelse på de prioriteringer de enkelte skoler gør sig, for eksempel i forbindelse med fastholdelsesindsatser. I øjeblikket, er der stor politisk bevågenhed omkring, at alle unge skal have mulighed for, at påbegynde og gennemføre en kompetencegivende ungdomsuddannelse, og at uddannelsesniveauet skal løftes. Målet er, at mindst 95% af alle unge gennemfører en ungdomsuddannelse fra 2015 (ref. f). På grund af det høje frafald på erhvervsuddannelserne, arbejder mange af skolerne med forskellige fastholdelsesindsatser. Udover fokus på fastholdelse, ønsker man med regeringens reformudspil til erhvervsuddannelserne, fra oktober 2013, med titlen: Faglært til fremtiden Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser, at styrke erhvervsuddannelsernes image (ref. g). Det gør man for eksempel ved, at indføre karakterkrav i håb om, at det vil give uddannelserne højere status. At der kommer fokus på erhvervsuddannelsernes image, kan få den konsekvens, at penge, der før blev brugt på fastholdelsesindsatser, som for eksempel mentorordninger, flyttes over til forskellige former for imagearbejde på skolerne. Pointen er, at den aktuelle politiske diskurs, får mere eller mindre direkte indflydelse på prioriteringerne ude på de forskellige skoler. Derfor må erhvervsuddannelserne hele tiden arbejde på, at tilpasse sig, de politiske strømninger og reformer. Den SOSU skole vi tager udgangspunkt i, har i en periode været en del af et større projekt, der har kørt på fem forskellige SOSU skoler. Projektet hedder Rekoment, og går kort sagt ud på, at nedbringe frafaldet på skolerne, blandt andet ved indførelse af mentorordninger. I materialet om projekt Rekoment (ref. h) understreges det, at mentoren udover, at hjælpe mentee med personlige udfordringer, samtidig skal betragte mentorskabet, som en læringsproces for mentee. En læringsproces i den forstand, at mentee efter endt uddannelse, skal være i stand til, at tage det, han/hun har lært af mentorskabet, med ud i verden. Mentee skal blandt andet bruge disse evner i sit fremtidige arbejdsliv. Derudover nævnes det i materialet, at et af målene for læringsprocessen er, at skabe engagement hos mentee, og en følelse af ejerskab for egen udvikling (ref. i). På baggrund af denne målsætning, er det interessant at undersøge, hvad mentee reelt oplever, at få ud af mentorskabet. Vi finder det i den forbindelse interessant at undersøge, hvilken slags læringsproces mentee oplever i forbindelse med, at være en del af en mentorrelation. Vi er derudover interesserede i, hvad det er for nogle udfordringer mentee taler med mentor om. Har de karakter af her og nu udfordringer, eller er det mon nogle mere personlige og følelsesmæssige problemstillinger, de taler om? Med andre ord, vil vi gerne undersøge, hvilken form for læringsproces, der er tale om i mentorskabet. Vi vil undersøge, om mentee, får nogle redskaber som kan bruges i livet generelt, også når uddannelsen er færdig, og mentee skal ud og have et job. Vi ønsker derfor, at beskæftige os med, hvor meget vægt mentor lægger på mentees læringsproces i mentorskabet. Lægger mentorskabet op til, at mentee udvikler sig både fagligt og personligt, og får de kompetencer det kræver, at begå sig, eller hvad er reelt på spil i den givne mentorrelation? Vores undren leder frem til følgende problemformulering. Problemformulering Hvilke læringspotentialer og didaktiske overvejelser findes der i mentorordningen som pædagogisk fastholdelsesindsats på SOSU skolen? Arbejdsspørgsmål For at kunne besvare vores problemformulering, har vi lavet nogle arbejdsspørgsmål der kan guide vores undersøgelse. Hvordan forstår mentor sin egen rolle? Hvad oplever eleverne at de kan bruge mentoren til? Hvordan kan vi forstå relationen mellem mentor og mentee, hvilken form for relation er der tale om? Hvilke udfordringer kommer eleverne til mentoren med? Hvilke redskaber arbejder mentor med at give sine mentees? Hvordan påvirker politiske beslutninger mentors arbejde? Metode I dette afsnit, vil vi beskrive, hvordan vi udformer vores undersøgelse. Formålet er at give et indblik i vores overvejelser omkring sammenhængen mellem problemformulering, videnskabsteoretisk tilgang, empiri og teori. Afsnittet skal derfor tegne et billede af, hvordan vi vil besvare vores problemformulering. Afsnittet indeholder overskriften metodedesign og videnskabsteori, som har til formål at beskrive sammenhængen mellem vores videnskabsteoretiske position og vores forskningsspørgsmål. Dernæst følger afsnittet valg af case, der beskriver den case vi beskæftiger os med, og kort hvad der kendetegner et casestudie. Derefter beskriver vi de interviews, vi har foretaget i afsnittet de tre interviews, og til sidst beskriver vi interviewundersøgelsens design. Metodedesign og videnskabsteori Vi arbejder i vores undersøgelse indenfor det socialkonstruktivistiske paradigme. I vores problemformulering spørger vi til, hvilke læringspotentialer og didaktiske overvejelser der findes i mentorordningen på SOSU skolen. Da vi arbejder socialkonstruktivistisk, forstår vi læringspotentialer og didaktiske overvejelser som noget, der er betinget af relationen mellem mentor og mentee. Det er i det konkrete møde mellem de to parter, at de sammen konstruerer en særlig virkelighed, der giver indhold til den læring, der sker. I kraft af vores videnskabsteoretiske udgangspunkt er vi ikke af den opfattelse, at der findes en objektiv virkelighed vi kan erkende, vi opfatter derimod virkeligheden som socialt konstrueret (Fuglesang og Bitsch Olsen, 2009: 349). Vi forstår derfor mødet mellem mentor og mentee som en social konstruktion, med nogle særlige potentialer og vilkår. Vi interesserer os i undersøgelsen for mentor og mentees erfaringer med deres virkelighed og deres erkendelse af denne. For at kunne få et indblik i deres erfaringer og tanker har vi valgt at beskæftige os med en konkret case (SOSU skolen), og vi anvender interviewet som metode til at få et indblik i mentor og mentees virkelighed. Vores analyse vil derfor bygge på materialet fra disse interviews, og det er interviewene, der skal hjælpe os til at kunne besvare vores problemformulering. Vi har løbende arbejdet med at præcisere vores problemformulering i takt med, at vi har fået ny viden og nye input. Det, som karakteriserer socialkonstruktivismen, er, at de samfundsmæssige fænomener er blevet til via historiske og sociale processer, og at de ikke er evige og uforanderlige. Det gælder ligeledes, at virkeligheden formes eller præges af vores erkendelse af den. Socialkonstruktivismen kan modstilles realismen, der hævder, at virkeligheden eksisterer uafhængigt af vores erkendelse af den og udgør en objektiv realitet. At de samfundsmæssige fænomener er historiske og socialt skabte betyder, at socialkonstruktivismen indeholder et forandringsperspektiv. Menneskers handlinger har skabt de samfundsmæssige fænomener, og dermed kan de også forandres af handlinger fra de selv samme mennesker. Socialkonstruktivismen optræder i mange forskellige varianter i den moderne sociologi og samfundsvidenskab. Derfor er det afgørende at afgrænse og definere så præcist som muligt, hvad det vil sige når et fænomen hævdes at være socialt konstrueret (Fuglesang og Bitsch Olsen, 2009: 350). Valg af case For at kunne besvare vores forskningsspørgsmål, er det nødvendigt at komme ud i virkeligheden og tale med nogen, der til dagligt indgår i en mentorordning. Da vi startede vores undersøgelse, var vi alle enige om, at erhvervsuddannelserne var det felt, vi gerne ville arbejde med. Derfor begyndte vi at undersøge hvilke erhvervsskoler, der arbejder systematisk med en mentorordning, og det, der afgjorde vores valg af case, var at man på SOSU skolen havde prioriteret at ansætte en fuldtidsmentor. Vi synes det var interessant, fordi der må lægge nogle særlige tanker til grund for, at man har taget det valg. SOSU skolen udviste stor åbenhed og interesse for vores projekt og gav os uden tøven lov til at bruge deres skole som case på betingelse af at skolens navn ikke fremgår af opgaven. Skolen ligger i Københavnsområdet. Det er ikke formålet med vores casestudie at give et alment svar på, eller en regel for, hvordan vi kan forstå læringspotentialer og didaktiske overvejelser i mentorordninger generelt. Vores case er et eksempel på en virkelighed. Dog kan der være tendenser, der også gør sig gældende andre steder, og casen kan dermed muligvis generaliseres (Flyvbjerg 1991: 145). Vi ønsker med vores casestudie, at få et indblik i den virkelighed, der udspiller sig lige netop på SOSU skolen. Interviews Vi genererer vores empiri gennem kvalitative semistrukturerede interviews med unge og ansatte på SOSU skolen. Det semistrukturerede interview giver mulighed for, at informanterne kan være med til at styre interviewene gennem egne beskrivelser af hverdagslivet. Opbygningen er således relativt fleksibel, hvilket giver mulighed for undervejs at uddybe temaer, som informanterne selv tillægger betydning (Kvale & Brinkmann, 2009: 45 & 52). At vi arbejder med det semistrukturerede interview, afspejler sig i måden, vi anvender vores interviewguide på i interviewsituationen. Vi har på forhånd lavet en række spørgsmål, som vi gerne vil have svar på, men følger samtidig den interviewede i den retning, han eller hun trækker samtalen, og i den forbindelse kan der opstå nye spontane spørgsmål. En af metodens fordele er, at risikoen for ledende spørgsmål mindskes, fordi samtalerne kan udvikle sig på de interviewedes egne præmisser. Af den grund anser vi det semistrukturerede interview for at være det mest velegnede til denne undersøgelses formål, da vi ønsker at få et indblik i det, der er betydningsfuldt for mentor og mentee (Kvale & Brinkmann, 2009: 45 og 52). De tre interviews Undersøgelsens empiri omfatter tre semistrukturerede interviews, som alle omhandler mentorordningen på SOSU skolen. De tre interviewpersoner er Anders, der er fastansat fuldtidsmentor på skolen. Samt to af hans mentees, Anna og Michelle, som går på grundforløbet til SOSU hjælper uddannelsen og Pædagogisk assistent uddannelsen. Formålet med at lave tre interviews er, at alle informanterne bidrager med forskellige vinkler på vores undersøgelsesspørgsmål. Vi interesserer os dermed både for, hvordan Anders oplever læringspotentialerne i mentorskabet, og for hvordan Anna og Michelle oplever dem. Derudover er det en væsentlig pointe, at mentorskabet konstrueres af relationen mellem mentor og mentee, og for at få indblik i relationen, er det oplagt at tale med begge parter. Interviewet med Anders har til formål at bidrage med viden om, hvordan han forstår sin rolle som mentor. Vi er interesserede i, hvad han lægger vægt på i sin rolle som vejleder for eleverne, og ikke mindst hvilke overvejelser han gør sig omkring sin praksis og sin relation til dem. Vi interesserer os, som det fremgår af vores undersøgelsesspørgsmål, derudover for hvilke didaktiske overvejelser han gør sig i sin vejledning, og for hvilke læringspotentialer, han oplever, der findes i relationen. Vi har interviewet to af Anders mentees, fordi vi mener, at det er interessant at få et indblik i deres oplevelse af at være en del af mentorordningen. Det er for os mindst ligeså relevant at få et indblik i de unges virkelighed, da det jo i sidst ende er dem, mentordningen er skabt for at tilgodese. Derudover er vi interesserede i at få et indblik i den målgruppe, der går på SOSU skolen, og ved at tale med to af dem, kan vi få et indblik i, hvad det er for en slags udfordringer, de står overfor. Derudover finder vi det interessant at få et indblik i, om der er en overensstemmelse mellem det, Anders fortæller os om sin rolle som mentor, og hvordan hans mentees oplever ham som mentor. Anders og de to mentees Anna og Michelle kan derfor hver især bidrage med relevant viden til vores forskningsspørgsmål. Interviewundersøgelsens design For at sikre en metodisk systematik i vores projekt vil interviewundersøgelsen være bygget op omkring Kvales syv stadier (Kvale & Brinkmann, 2009: 122). De syv stadier eller faser er følgende: 1) Tematisering 2) Design 3) Interview 4) Transskription 5) Analyse 6) Verificering og 7) Rapportering (Kvale & Brinkmann, 2009: 81-98). Vi forholder os i afsnittet kun til de første fem stadier. Vi vil i det følgende forklare, hvordan vi arbejder med de forskellige stadier. Tematisering Tematiseringen har til formål at klargøre formålet med vores undersøgelse, og hvordan vi opfatter temaet for undersøgelsen. Denne fase afklares inden interviewene afvikles. Vores fokus er at undersøge, hvilke læringspotentialer og didaktiske overvejelser der findes i mentorordningen som pædagogisk fastholdelsesindsats på SOSU skolen. Vi håber på at kunne bidrage med viden om, hvilke faktorer, der har indflydelse på mentees læring i et mentorforløb. Samt hvad man skal være opmærksom på, for at mentees læring ikke bare bærer præg af her og nu symptomløsning, men medvirker til at give mentee nogle redskaber, der kan være en hjælp i forhold til at mestre kommende udfordringer. Vi ønsker derfor at undersøge om de enkelte mentees får nogle brugbare redskaber med sig videre i livet, så de kan klare sig efter endt uddannelse og ikke blot gennemfører uddannelsen (Kvale & Brinkmann, 2009: 122). Design Designet omhandler, hvordan vi planlægger vores interviewundersøgelse (Kvale & Brinkmann, 2009: ). Vi har valgt at lave tre interviews. På grund af det tidsmæssige perspektiv vil vi sikre os, at datamaterialet har en overskuelig størrelse. Ifølge Kvale vil for mange interviews medføre et for stort datamateriale og resultere i mangelfuld og en ikke tilstrækkeligt kvalificeret og dyberegående fortolkning. Vi vurderer, at tre interviews vil give os en tilstrækkelig og overskuelig mængde datamateriale, der er kvalificeret, og samtidig kan give os et varieret blik på vores forskningsspørgsmål (Kvale & Brinkmann, 2009: ). Vi etablerede kontakten til vores in
