Transcript
Metodehåndbog version 01 // Gitte Jensen 2016 Udarbejdet af udviklingskonsulent Gitte Jensen Indholdsfortegnelse Metodehåndbogens opbygning side 1 Samarbejdet omkring metodehåndbogen side 6 Fra undervisning til læring side 10 Faglighed og professionelle relationer side 12 Valid viden i socialt arbejde side 16 Recoveryunderstøttende praksis side 19 Systemisk teori side 29 Teoretiske tilgange side 38 Domæneteori side 39 Åben dialog side 46 Narrativ teori side 51 Anerkendende teori side 59 Afsluttende bemærkninger side 69 Metodehåndbog version 01 // Gitte Jensen 2016 Metodehåndbogens opbygning 1 Sådan kan håndbogen bruges Du læser i dette øjeblik Parkvængets bud på en metodehåndbog. Håndbogen er skrevet til og af medarbejderne på Parkvænget. Den skriftlige udformning af metodehåndbogen er udført af Parkvængets udviklingskonsulent. 1. Metodehåndbogen er tænkt som et dynamisk dokument. Et dokument som du kan søge viden og inspiration i, når hverdagens små og store dilemmaer fylder. I stedet bør refleksion over praksis, være en fælles øjenåbner for de mange valgmuligheder, der findes i socialt arbejde. Du kan bruge metodehåndbogen til at understøtte sådanne faglige refleksioner. Metodehåndbogen kan give plads til de forskellige og sammensatte metoder, der kan bruges i arbejdet på Parkvænget. Sagt på en anden måde; metodehåndbogen giver dig og dine kollegaer forskellige bud på en sammenhæng mellem intention og handling, hvor I sammen kan lære af fælles erfaringer. For mange der læser i metodehåndbogen, giver det derfor ikke mening, at læse håndbogen fra start til slut. Den kan i stedet bruges som opslagsværk til at søge mere viden om faglige tilgange og metoder. For at gøre brug af faglige metoder, skal du kunne reflektere over dine handlinger i hverdagen og træffe bevidste valg. At anvende faglige metoder må dog aldrig blive en fagprofessionel kamp om rigtige og forkerte måder, at gøre tingene på. 1 Alle illustrationer i håndbogen er billeder taget af Aktivitets- og udviklingsteamet på en temadag i Alle billeder er taget på gaden på Vesterbro. 2 Udvalgte metodebeskrivelser i håndbogen Parkvængets metodehåndbog indeholder én samlende teoretisk tilgang - systemisk tænkning. Under paraplybegrebet systemisk tænkning har du, dine kollegaer og ledelsen udvalgt forskellige teorier og metoder, som bruges på Parkvænget. De udvalgte metoder skal ses som et øjebliksbillede af de dominerende faglige forståelser, der lige nu findes i Parkvænget. Alle metodebeskrivelser er en kort præsentation en appetitvækker, og håndbogen indeholder en litteraturliste til dig, der ønsker yderligere uddybning af metoderne. Hvert afsnit med metoder har følgende struktur: 1. Kort beskrivelse af metoden 2. Præsentation af udvalgte nøglebegreber 3. Eksempler på hvordan metoden omsættes på Parkvænget Begrebsafklaring Kært barn har mange navne metode, teori, redskab, filosofi, værdi eller princip. Begreber bruges ofte i flæng og giver personlig mening for den person der bruger dem. Før du læser videre i metodehåndbogen skal nedenstående begreber derfor afklares, så der kan skabes en fælles forståelse af ordene. Værdier; er ord og begreber der tillægges individuel mening. Værdier er med til at bestemme, hvad der findes rigtig og forkert at gøre. Værdier er ofte personlige overbevisninger og en måde at forstå verden på. Teori; er forestillingen om, hvordan virkeligheden skal begribes. En teori kan hjælpe med at fokusere opmærksomhed og give konkrete bud på, hvordan en given situation kan eller skal forstås. Tilgange; er en samlebetegnelse for en række teorier med samme videnskabsteoretisk udgangspunkt. Systemisk tænkning kan være et bud på en tilgang. Metoder; er en systematisk og planlagt måde, at arbejde med en problemstilling på. Metoder handler, om dét der forbinder teori med praksis. Narrativ bevidning kan være et eksempel på en konkret metode i en narrativ tilgang. Redskaber; kan være konkrete metoders lavpraktiske hjælpedokumenter. Det kan fx være interviewguide, skemaer, registreringsguide eller tegninger m.v.. 3 Formål med metodehåndbogen Parkvængets metodehåndbog er et indsatsområde i Parkvængets Drifts- og Udviklingsaftale. Formålet med Parkvængets metodehåndbog er, at styrke din brug og bevidsthed om faglige metoder. Metodehåndbogen skal både skabe klarhed over hvilke metoder, der arbejdes med på Parkvænget, og hvordan metoderne kan bruges. Når det er sagt, skabes en faglig metodisk praksis ikke ved at skrive en metodehåndbog. En faglig og metodisk praksis skabes ved hjælp af dialog, fælles sprog og en nysgerrig, undersøgende tilgang til hverdagen. Parkvængets metodehåndbog er derfor tænkt som et komma, og ikke et punktum. Metodehåndbogen bør løbende justeres og udvikles i et samspil mellem dig, dine kollegaer og ledelsen - også når håndbogen er taget i brug. Håndbogen bliver derfor aldrig en færdig facitliste for, hvordan du skal arbejde på Parkvænget. Parkvængets metodehåndbog findes i elektronisk udgave, sådan at håndbogen kan justeres med jævne mellemrum fx med nye tilgange og metoder. Ambitionen med metodehåndbogen At opstille en ambition for et dynamisk dokument, under stadig udvikling, er en snæver balancegang. Nedenstående punktform skal derfor læses, som et forpligtende samarbejde mellem dig og ledelse i forhold til, hvad der bør stræbes efter. Ambitionen med Parkvængets metodehåndbog er: At metodehåndbogen er skrevet i et klart og tydeligt sprog med opslagsmuligheder for faglige termer At metodehåndbogen er en kort introduktion til metoder med litteraturliste til yderligere fordybelse At metodehåndbogen kan hjælpe med at skabe fælles sprog omkring (sam-)arbejdet med beboere og mellem medarbejderne 4 At metodehåndbogen skaber ejerskab ved, at alle kan medvirke til at beskrive metoder og brugen af metoder fx ved hjælp af praksiseksempler og citater i håndbogen At metodehåndbogen bygger bro mellem teori og praksis, så metodehåndbogen bliver meningsfuld at bruge i hverdagen At medarbejderne er klar over hvilke metoder der bruges på Parkvænget og har en fælles forståelse af metoderne At nye og erfarne medarbejdere kender til og bruger indholdet i metodehåndbogen At nye medarbejdere, elever og studerende introduceres til metodehåndbogen At metodebevidstheden kan ses i beboernes samarbejdsaftaler/ handleplaner At metodebevidstheden har en afsmittende effekt i medarbejdernes dokumentationspraksis At metodehåndbogen kan bruges som rekrutteringsgrundlag ift. nye medarbejdere At beboere, pårørende og eksterne samarbejdspartnere får viden om, hvordan medarbejderne er forventet at arbejde, ved ansættelse på Parkvænget At metodehåndbogen på sigt kan være med til at skabe grobund for en intern uddannelse af medarbejderne på Parkvænget, som Parkvængets udviklingskonsulent har ansvaret for. 5 Samarbejdet omkring metodehåndbogen 6 Projektorganisering Parkvængets udviklingskonsulent har fået til opgave at udarbejde Parkvængets metodehåndbog. Udviklingskonsulentens ansvar har bestået i at skrive og redigere håndbogen. Medarbejderne i Aktivitets- og udviklingsteamet (AUT) har deltaget i arbejdet med metodehåndbogen, i form af teoretiske oplæg på fælles personalemøde. De teoretiske oplæg har fungeret som appetitvækkere på faglige tilgange og alle præsenterede tilgange på fællesmøderne indgår i metodehåndbogen. AUT har afholdt møder hver 14. dag, hvor arbejdsopgaver omkring de faglige oplæg er diskuteret og fordelt i teamet. Derudover har AUT afholdt møder med ledelsen én gang om måneden, hvor blandt andet samarbejdet omkring metodehåndbogen og de fælles personalemøder er blevet diskuteret og afklaret. Hver anden gang har de fælles personalemøder altså haft fokus på faglig formidling og den modsatte gang har der været fokus på, hvordan udvalgte teorier og metoder kan omsættes i praksis. Mellem de månedlige personalemøder har det været teamledernes ansvar og opgave, sammen med dig og dine kollegaer, at omsætte teori til praksis. Formålet har været todelt, dels at opkvalificere praksis og skabe rum for videndeling imellem dig og dine kollegaer og dels, at understøtte recoveryprocesser hos de mennesker, der bor på Parkvænget. Det har været muligt for teamlederne at få sparring af AUT til denne opgave. Arbejdet med metodehåndbogen er tænkt om en iterativ proces, hvor den anerkendende tilgang er i centrum. Læringsprocesser, gode historier og faglige refleksioner indsamles og kommer til at danne udgangspunkt for mindre afsnit i metodehåndbogen, der kan tages op med jævne mellemrum af dig, dine kollegaer og ledelsen. Dette er et forsøg på at skabe forankring dvs. kobling til metodehåndbogens indhold. Pointer og eksempler fra fællesmøderne er efterfølgende indgået i metodehåndbogen, som bud på en mulig faglig praksis på Parkvænget. 7 Metodehåndbogens udviklingsproces Parkvængets værdigrundlag I tilvalg af metoder, ligger nødvendigvis også et fravalg af andre metoder. Parkvængets ledelse er bevidst om dette fravalg og derfor har processen i arbejdet med at udvælge metoder været prioriteret højt. Både du, dine kollegaer og ledelse har været med til at pege på, hvilke metoder der bruges i Parkvænget. AUT og ledelsen er af den overbevisning, at værdier i en organisation er med til at bestemme handlinger, holdninger og vurderinger i hverdagen. Af samme årsag tager metodehåndbogens indhold udgangspunkt i Parkvængets værdigrundlag. Der er brugt flere fælles personalemøder på, at du og dine kollegaer og ledelse har diskuteret og forholdt sig til Parkvængets værdier. Det er vigtigt for os, at medarbejderne bestrider både faglige og personlige kompetencer, sådan at de kan udføre deres arbejdsopgaver og forme deres rolle i Parkvænget. Det er vigtigt for os, at arbejdet er præget af fleksibilitet, gensidighed, selvstændighed, kreativitet og udvikling. Det er vigtigt for os at mestring og udfoldelse er en del af dagligdagen. Det er vigtigt for os, at beboerne og Parkvængets gæster mødes med venlighed, respekt, høflighed og omsorg. Det er vigtigt for os, at atmosfæren er venlig, imødekommende, hjælpsom, skaber tillid og dermed giver plads til humor. Det er vigtigt for os, at der i alle tiltag medtænkes en afinstitutionalisering. Det er vigtigt for os, at samarbejdet mellem beboere og medarbejdere bygger på respekt, omsorg, initiativ, ansvarlighed og værdighed, baseret på hele beboerens livssituation. Det er vigtigt for os at medarbejderne arbejder i et rehabiliterings-perspektiv og støtter beboerne i deres recovery proces. Det er vigtigt for os, at vi har et rigtigt godt arbejdsmiljø. Det er vigtigt for os, at alle i huset har indflydelse på deres hverdag. Det er vigtigt for os, at Parkvænget er et sted, hvor det er muligt at få hjælp og støtte til at leve i nuet og drømme om fremtiden. 8 Ud fra Parkvængets værdigrundlag har alle team forsøgt at sætte ord på, hvordan der bliver arbejdet metodisk og fagligt med værdierne i hverdagen. Ved hjælp af forskellige teambaserede øvelser, har de 9 team fået mulighed for at knytte ord, faglige begreber, metoder, redskaber eller tilgange til hver enkelt værdi. Efterfølgende har AUT kategoriseret de indsamlede data og er nået frem til 3 overordnede kategorier, der kan knytte værdier og praksis sammen. I processen omkring arbejdet med værdigrundlaget er det blevet klart, der også er ønsker til en fremtidig praksis. Derfor indeholder Parkvængets metodehåndbog beskrivelse af metoder, som du og ledelsen finder meningsfulde at implementere på sigt i Parkvængets faglige tilgange (fx åben dialog). I forhold til åben dialog kunne netværksmøder, hvor beboere og samarbejdspartnere deltager, være et bud på en kommende praksis på Parkvænget. Kategorierne er: Kommunikation Motivation Relation Ud fra den overstående kategorisering blev alle bedt om at udvælge særlige metodiske begreber, som de bruger i hverdagen. Ved hjælp af fælles diskussion og refleksion kom nedenstående bud på en faglig praksis frem: Overordnet ramme: o En recoveryunderstøttende praksis Konkrete tilgange og metoder: o Systemisk teori o Åben dialog o Narrativ teori o Anerkendende teori 9 Fra undervisning til læring Prøv at holde en pause i læsningen og tænk over følgende; Hvor ville det være ideelt, hvis undervisning og læring var en lineær proces, hvor information flød ubesværet mellem mennesker Dette er dog langt fra tilfældet. Der kan ikke sættes lighedstegn mellem fx undervisning og dét, som hver enkelt person lærer. Tidligere havde læringsteori fokus på formidlerens faglige og didaktiske kompetencer (evnen til at afsende information). Nyere læringsteori har fokus på den lærende og de processer, der forbinder viden med læring (at modtage og forstå information). Måske kender du udtrykket tankpassermetoden? Udtrykket dækker over en forståelse af viden, som noget der skal fyldes på nogen i en undervisningssituation. Bliver du sat i denne position som lærende, er du alt andet end aktiv deltagende. Du lytter fx til en underviser, der forsøger at overbevise dig med gode argumenter og færdigproducerede konklusioner, der blot skal ædes råt. Men virkeligheden er at du oversætter al information, du modtager, til plausible dvs. troværdige historier, der skaber mening for dig selv. Tankpassermetoden er ikke den måde Parkvængets ledelse og AUT arbejder med at skabe en læringskultur. I stedet er der en bevidsthed om, at du og dine kollegaer ikke lærer ens og ikke lærer det samme selvom I fx hører de samme teoretiske oplæg og arbejder i en sammenlignelig praksis. Derfor skal der arbejdes med både kognitiv læring og transfer i læreprocesser. Transfer betyder at du kan bruge viden fra en sammenhæng (fx undervisning) i en anden sammenhæng (fx din praksis). Intention er at skabe en læringskultur, der i første omgang understøtter adaptive-, assimilative- og akkomodative læringsprocesser og på lang sigt skaber reelle forandringer i din praksis. Hvad betyder det så? Det betyder, at der arbejdes på at tage udgangspunkt i den eksisterende viden, der findes blandt dig og dine kollegaer på de fælles personalemøder. Ved at begynde et læringsmæssigt afsæt hér - kommer den adaptive læringsproces i fokus. Når AUT holder oplæg kobles der altid øvelser til oplæggene, hvor du og dine kollegaer skal arbejde med teorien i praksis. 10 Det er rigtig godt, at vi skal arbejde med teorierne i praksis (Medarbejdercitat) Med de teoretiske oplæg på fælles møderne, forsøger AUT at udbygge din viden med nye ord og faglige begreber. Assimilative læringsprocesser handler netop om, at udvide eksisterende viden og bygge videre på den. Ved at lade dig og dine kollegaer få tid og rum til at diskutere og reflektere over oplæg og begreber, både på og imellem møderne, skabes der rum for individuel meningsskabelse. Det er assilimativ læring. Når du får nye erkendelser eller begynder at ændre dit syn på verden har den akkomodative læringsproces gjort sit indtog. Den læringsmæssige strategi er derfor, at skabe rum for nye erkendelser, øget bevidsthed og nye handlemuligheder ved hjælp af tilbud om nye perspektiver og andre måder at tale og reflektere sammen på. På sigt arbejder AUT og ledelsen på at skabe konkrete forandringer i praksis ved hjælp af en intern uddannelse til dig og dine kollegaer. Uddannelsen bliver en vekselvirkning mellem teori og praksis og bindeleddet er refleksion over praksisfortællinger der underbygges med teoretiske begreber. Super fedt med en case, som er genkendelig og som har forventning om at vi arbejder aktivt med teorien i hverdagen (Medarbejdercitat) 11 Faglighed og professionelle relationer 12 kunnen i et konkret samspil. At være kompetent handler derfor om, at kunne vurdere og reflektere, både over din egen og andres intention i et samspil. Nogen gange føles mit liv, som om jeg har kørt bilen ind i garagen, låst bildøren og smidt nøglen væk Viden i og om handling (Beboercitat) Viden-i-handling og viden-om-handling knytter an til to forskellige videnslogikker. Begge typer viden er nødvendig og essentielt i socialt arbejde. Du, som medarbejder, og de personer der bor på Parkvænget, danner udgangspunktet for praksis. I kraft af din faglighed og din personlighed er du med til at forme hverdagen på Parkvænget. Din faglighed knytter an til dine faglige kvalifikationer, din viden og din kunnen. På Parkvænget er faglige kvalifikationer en absolut nødvendighed og hænger uløseligt sammen med din situationsfornemmelse dvs. din kontekstforståelse og etikken i dit faglige arbejde. Det er derfor ikke nok, at have viden omkring et bestemt fagområde, du skal også evne at vurdere den konkrete sociale kontekst du er en del af. Den korteste version af denne pointe er; du skal evne at forstå, hvad den anden forstår, før du bruger din viden og Viden-i-handling er hverdagen, som du kender den på Parkvænget. Det er situationer, hvor du skal handle her-og-nu, det vil sige, bruge din erfaring. Sådanne situationer håndteres via spontane handlinger og samspil, hvor du trækker på tidligere erfaringer til at håndtere hverdagens udfordringer. Denne type viden er kulturelt betinget og før-bevidst (noget du ikke tænker over). 13 Hvad der er rigtigt at gøre, er derfor altid situationsbestemt. Som medarbejder ved du aldrig, om det du vælger at gøre, fører til dén intention du havde med din handling. Det er receptionen dvs. modtagelsen hos den anden, der afgør om udfaldet er succesfuldt. En sidste vigtig pointe i denne sammenhæng må derfor være; ingen teoretisk fundering fritager, nogen fra at vurdere og tage valg i den konkrete situation, de er en del af. Derfor; forbehold dig retten til at blive klogere i samspillet med andre mennesker. Forsøg at anskue hverdagen som en kontinuerlig læreproces, hvor facit ikke handler om rigtig eller forkert, men om at bliver klogere sammen. Viden-om-handling er dine efterrationaliseringer over praksis. Denne type viden kommer i spil, når du reflekterer sammen med kollegaer, fx omkring specifikke situationer, ved brug af faglige begreber, ved analyse og ved at lære af dine egne og andres erfaringer. Det kræver bevidsthed, tryghed og tillid, at dyrke viden-om-handling. Viden-i-handling og viden-om-handling bør gå hånd i hånd i faglig social praksis. En travl hverdag gør dog, at ikke alle handlinger kan være refleksive og beviste. Socialt arbejde kan ofte ikke forudsiges og planlægges, fordi du tit skal være parat til at gribe momentet og fordi der ikke findes én rigtig måde at gøre tingene på. 14 Professionelle relationer Mennesker udvikler sig hele livet igennem. Derfor bliver måden hvorpå du møder andre mennesker afgørende for din forståelse af dig selv og den anden. Det er en af årsagerne til at du arbejder med at opbygge relationer mellem mennesker på Parkvænget. Måske fortæller dine erfaringer dig, at du bør skabe en gensidig relation - før du kan bruge en metodisk tilgang. Stol på dine erfaringer du har ret. Ofte kommer relation før metode. Hvorfor det? Fordi mange sociale metoder er udført af mennesker, i samspil med mennesker. Det er derfor ikke nok, at kende til en bestemt metode, lære om den og øve sig i at bruge den. Relationen er bindeleddet mellem dig og den person du skal hjælpe. En relation baserer sig på kvaliteter hos den modsatte part. Af samme årsag kan en tilfældig person ikke erstatte en person du har en relation til. Relationskompetence kan beskrives som 2 ; Din evne til at anerkende og synliggøre et andet menneskes initiativer på den andens egne betingelser, samt at afstemme din egen reaktion herefter og at bevare dig selv Når du indgår i en professionel relation er du forpligtet til at vise åbenhed, respekt og interesse for den andens måde at være menneske på. Det vil sige, at du skal evne at sætte dine egne holdninger og meninger i baggrunden, altså at du indtager en ikke-vidende position. Formålet er at du giver plads til den andens intentioner, tanker og følelser. At blive bevidst om din relationskompetence handler derfor om, at have et gensidigt blik på relationer, hvor både dine intentioner og handlinger og den andens intentioner og handlinger bliver gjort synlige. Relationer o
