Transcript
2016 Modul 6. Sygepleje - kronisk syge patienter og borgere i eget hjem Sygeplejerskeuddannelsen i Vejle University College Lillebælt Rev (SUTR) Indhold 1. Efter modulet har den studerende opnået følgende læringsudbytte: Modulets tema Centrale fagområder Studieaktiviteter Mål for den kliniske undervisning Modulets indhold Tilrettelæggelsesformer og tilknyttede læringsaktiviteter Den kliniske vejleders rolle De studerendes rolle Pensum Fastlagte og planlagte studieaktiviteter på modul Kriterier Evaluering Intern klinisk prøve på modul 6 - hjemmesygeplejen / plejecentrene Formål Mål Rammer Kriterier Prøveforløbet Den praktiske gennemførelse af prøveforløbet Bedømmelsesgrundlaget Pensum Praktiske forhold Fælles bestemmelser for afvikling af prøver Gerontologi og sygepleje Målet med den teoretiske undervisning i gerontologi og sygepleje er, at den studerende kan Tilrettelæggelsesformer og tilknyttede læringsaktiviteter for gerontologi og sygepleje Underviserens rolle i gerontologi og sygepleje De studerendes rolle i gerontologi og sygepleje Pensum i gerontologi og sygepleje Planlagt studieaktivitet i den teoretiske undervisning i gerontologisk sygepleje modul Modulbeskrivelse for modul 6 1. Efter modulet har den studerende opnået følgende læringsudbytte: At forklare menneskets kulturelle opfattelser og samfundsmæssige forholds betydning for sundhed og sygdom At reflektere over etiske problemstillinger i relation til patienter/borgere med kroniske sygdomme At observere og identificere fænomener knyttet til folkesygdomme, kroniske sygdomme og reaktioner herpå At begrunde og anvende kliniske metoder til observation, vurdering og intervention i forhold til patienter/borgere med kroniske sygdomme At tilrettelægge, koordinere, udføre og evaluere sygepleje til udvalgte patienter/borgere under hensyntagen til den kronisk syges livssituation At anvende metoder, procedurer og redskaber til administration af medicin til udvalgte patienter/ borgere At identificere og analysere udvalgte fænomener og sygeplejefaglige problemstillinger, herunder risikofaktorer og sundhedsfremmende tiltag hos gravide, nyfødte, børn, familier og ældre patienter/borgere At beskrive samfundets tilbud til gravide, nyfødte, børn, familier og ældre patienter/borgere At indgå i relationer, dialog og samspil med gravide, nyfødte, børn, familier og ældre patienter/borgere og undervise, vejlede og informere disse At udvælge og anvende praksis-, udviklings- og forskningsbaseret viden om sundhedsfremmende, forebyggende, behandlende, lindrende og rehabiliterende virksomhed 2. Modulets tema Modulet tilrettelægges i primær sundhedstjeneste i forhold til gravide, nyfødte, børn, voksne og ældre og deres netværk. Modulet retter sig mod folkesygdomme, borgere med kroniske sygdomme og kliniske metoder til observation og intervention. Modulet retter sig ligeledes mod at udføre sundhedspædagogisk virksomhed. 2.1 Centrale fagområder Fag/ECTS Teoretiske Kliniske Sygeplejefaget 1 11 Folkesundhedsvidenskab, epidemiologi og miljømedicin 2 1 3 2.2 Studieaktiviteter Modul 6 1: Initieret af underviser med deltagelse af både underviser og studerende: Forventningssamtale, introduktion, vejledning, feedback, øve kliniske færdigheder, kompetencer og beslutningstagen, refleksion, undervisning, evalueringer, intern prøve. 3:23% 4:1% 1:28% 2: Initieret af underviser med deltagelse af studerende: Studiedage, følge patientforløb, øve kliniske færdigheder, kompetencer og beslutningstagen, litteraturstudier, forberede og bearbejde studieaktiviteter, klinisk undervisning og prøve. 2:48% 3: Initieret af de studerende med deltagelse af studerende:forberedelse til og efterbearbejdning vejledning og prøver, dagbog, portfolio, studieaktiviteter, opsøge viden og forholde sig til nye tiltag i sundhedsvæsenet. 4: Initieret af de studerende med deltagelse af både underviser og studerende: Vejledning, debatarrangementer, øve kliniske færdigheder, kompetencer og beslutningstagen, refleksioner over kliniske oplevelser, justering af klinisk uddannelsesforløb. Det kliniske undervisningsforløb har en varighed af 10 uger. De 10 uger kan stække sig over længere tid grundet helligdage og landdækkende fælles modulstart. Forløbet indledes med klinisk periode i hjemmesygeplejen eller på plejecentre, der strækker sig over 8/9 uger med 180 timers deltagelsespligt inkl. intern klinisk prøve. Undervisningsforløbet afsluttes med en klinisk periode i sundhedsplejen, der strækker sig over 2/3 uger med 60 timers deltagelsespligt. Deltagelse på 75 % af deltagelsespligtens timetal kan godkendes og berettige den studerende til den interne kliniske prøve. I den 8 ugers kliniske periode i hjemmesygeplejen og plejecentre indgår 2 x 1 uges teoriundervisning omhandlende gerontologi og sygepleje i et folkesundhedsvidenskabeligt perspektiv. Undervisningen afholdes på Sygeplejerskeuddannelsen i Vejle. Forløbet er planlagt, så der minimum er 14 dages klinisk undervisning inden den første uges teoriundervisning afvikles. Teoriugernes placering 4 oplyses af Studiekontoret samtidig med, at det oplyses, hvilke studerende, der kommer på det kliniske uddannelsessted. Teoriundervisningen indgår ikke i deltagelsespligten i hjemmesygeplejen/plejecentrene. De studerende møder ikke på det kliniske uddannelsessted i teoriugerne. Den nærmere beskrivelse af teoriforløbets indhold fremgår af fagbeskrivelse for gerontologi og sygepleje i denne modulbeskrivelse. 3. Mål for den kliniske undervisning Mål for den kliniske undervisning er, at den studerende har opnået følgende viden, færdigheder og kompetencer: Viden: Kan redegøre for og forklare hvordan kroniske sygdomme har betydning for den enkelte borgers hverdagsliv Kan redegøre for behandlende, lindrende, forebyggende og sundhedsfremmende tiltags betydning for det kroniske sygdoms- og behandlingsforløb hos den enkelte borger Kan beskrive og forklare hvordan anvendelse af kliniske metoder kan medvirke til at identificere potentielle risici hos borgeren for at sikre en tidlig evidensbaseret intervention Kan redgøre for og reflektere over hvilke teorier og metoder, der har betydning for etablering af en professionel relation til borgeren med henblik på sundhedsfremmende/ sundhedspædagogiske tiltag, herunder etiske overvejelser Kan redegøre og forklare hvordan sociale og kulturelle faktorer har betydning for oplevelse af sundhed gennem barndom, voksen tilværelse og alderdom i relation til den enkelte borger, herunder betydningen af inddragelsen af borgerens netværk Kan beskrive de aktuelle og de mulige velfærdsteknologiske tiltags betydning i relation til den enkelte borger, herunder etiske refleksioner Kan redegøre for betydningen af det tværprofessionelle samarbejde i forbindelse med en borgers rehabiliteringsproces Kan opnå forståelse for den betydning de mange nye opgaver i primærsundhedstjenesten har for de sundhedsprofessionelles opgaver nu og i fremtiden mhp. at skabe sammenhæng og kontinuitet for den enkelte borgers sygdoms og behandlingsforløb Færdigheder: Kan identificere og forklare de problemstillinger og risici en kronisk sygdom har for den enkelte borgers hverdagsliv Kan anvende kliniske retningslinjer og sygeplejeprocessen som metoder til at identificere den enkelte borgers behov for sygepleje. At de kliniske metoder i samarbejde med borgeren sikrer tilrettelagte, koordinerede og evidensbaserede interventioner rettet mod den enkelte borgers behov, ressourcer, begrænsninger og livsperspektiver Kan redegøre for og reflektere over hvordan teorier og metoder i bl.a. kommunikation, pædagogik, etik, psykologi og familiesygepleje har betydning for etablering af en professionel relation i samarbejde med borgeren Kan redegøre og reflekterer over samarbejdets betydning for en rehabiliteringsproces 5 og/eller sundhedsfremmende tiltag, herunder inddragelse af borgerens netværk Kan redegøre og forklare, hvordan sociale og kulturelle faktorer har betydning for udvikling af en sundhedsadfærd hos den enkelte borger Kan identificere og reflektere over de fordele og ulemper aktuelle og ny velfærdsteknologiske tiltag kan få for samarbejdet mellem borgeren og den sundhedsprofessionelle Kan identificere tværprofessionelle problemstillinger og forklare hvordan andre sundhedsprofessionelle kan bidrage til en borger/patients rehabiliteringsproces Kan identificere og reflektere over de problemstillinger det nuværende samarbejde og det fremtidige samarbejde mellem sekundær og primærsektorerne kan skabe for borgerens oplevelse af sammenhæng og kontinuitet i dennes sygdoms- og behandlingsforløb Kan søge, udvælge og anvende praksis-, udviklings- og forskningsbaseret viden i relation til løsning af den enkelte borgers situation Kompetencer: Kan samarbejde med borgeren og andre tværprofessionelle samarbejdspartnere og medvirke til identificering af nuværende og potentielle problemers betydning for en borgerens hverdagsliv Kan udøve selvstændig sygepleje og inddrage kliniske retningslinjer, samt selvstændigt anvende sygeplejeprocessen i samarbejde med enkelte borgere. At den studerende kan dokumentere en tilrettelagt, koordineret, evidensbaseret og evalueret sygepleje Får øget sine kompetencer i medicinadministration under direkte vejledning Kan kommunikere med borgeren med respekt og kan anvende sundhedspædagogiske tiltag, der kan medvirke til at understøtte borgeren i at mestre sin situation I samarbejdet med borgeren og dennes netværk kan vise respekt for forskellige livsopfattelser, samt kulturelle, sociale og familiemæssige forhold Kan koordinere og indgå i et tværprofessionelt samarbejde omkring den enkelte borger mhp. at styrke dennes rehabiliteringsproces I samarbejde med andre sundhedsprofessionelle deltager i enkelte koordinerende opgaver på tværs af sektorerne for at medvirke til, at der skabes sammenhæng og kontinuitet i en borgers pleje-og behandlingsforløb I samarbejde med borgeren og dennes netværk kan inddrage velfærdsteknologiske løsninger, der passer til borgerens behov 4. Modulets indhold Den kliniske undervisning fokuserer på de centrale områder, som den studerende har arbejdet teoretisk med på 5 og 7 og øvrige foranliggende moduler. Den studerende modtager et velkomsthilsen via Praktikportalen fra det kliniske undervisningssted ca. 4 uger før modulstart. Det forventes, at den studerende orienterer sig om det kliniske undervisningssted ud fra informationer på Praktikportalen. 6 Klinisk undervisning hos borgere i eget hjem. Den kliniske undervisning tilrettelægges i tre perioder; introduktions-, trænings- og selvstændighedsperiode Introduktionsperioden uge 1-2: Ved periodens begyndelse introduceres den studerende om følgende: Undervisningsstedets organisering og værdier. Tværfagligt samarbejde. Uniformsetikette. Dokumentationsredskab. Læringsmuligheder på det kliniske undervisningssted herunder gennemgang af mål for den kliniske undervisning på modul 6. Studieaktiviteter og den individuelle studieplan Som afslutning på introduktionsperioden afvikles forventningssamtale (se bilag i Klinisk studiemappe). Udarbejdelse af den individuelle studieplan påbegyndes her (se bilag 1.4 og 1.5. i Klinisk studiemappe) Træningsperioden incl. midtvejsevaluering ca. uge ca.3-6: I denne periode færdiggøres den individuelle studieplan. Se under den kliniske vejleders rolle og den studerendes rolle i afsnit 6 og 7.. Perioden afsluttes med en midtvejsevaluering (se bilag i Klinisk studiemappe). Selvstændighedsperioden incl. intern klinisk prøve og slutevaluering ca. uge 7-8: Perioden har fokus på at opnå læringsudbyttet og målene for det kliniske undervisningsforløb. Perioden skal forberede den studerende til intern klinisk prøve, der afvikles sidst i perioden. Den studerende gennemfører en individuel og skriftlig intern klinisk prøve den sidste uge af undervisningsforløbet. Der afvikles slutevaluering se afsnit 10 i denne modulbeskrivelse. Indholdet Det kliniske uddannelsessted udvælger et eksemplariske borgerforløb, som den studerende skal fokusere på. I uddannelsesforløbet skal der indgå refleksioner om den betydning fysiologiske, psykologiske, sociale og kulturelle forhold har for borgerens/ patientens pleje-og behandlingsforløb. Der skal ligeledes være fokus på netværkets betydning for samarbejdet mellem borger/patient, netværket og den sundhedsprofessionelle. Den studerende skal indgå i praksisfællesskabet, herunder også medvirke til at inddrage aktuelle tværprofessionelle samarbejdspartnere omkring enkelte borgere. Den studerende skal indgå i situationer, som skaber mulighed for at reflektere over samarbejdet mellem de to sektorer, primær og sekundær sundhedstjeneste. Den studerende introduceres til de velfærdsteknologiske redskaber, som uddannelsesstedet anvender eller påtænker at anvende. Den studerende skal opsøge viden i forhold til de nye tendenser i primærplejen, herunder frivillige hjælpere, sygeplejeklinikker, dagcentre og sundhedshuse 7 mm. Den studerende skal arbejde med medicinadministrationen til enkelte borgere. Den studerende deltager med progression fra det observerende til det selvstændige niveau. Klinisk undervisning i Sundhedsplejen Modul 6 fortsætter med 2 uger i sundhedsplejen. I sundhedsplejen er fokus, at de studerende får indsigt i sundhedsplejerskens sundhedsfremmende og forebyggende arbejde i forhold til raske børn i hjemmet, i pasningstilbud og i skolen. Et andet fokusområde er det tværfaglige samarbejde med andre sektorer, samt udviklingstendenser for området I perioden indgår en fastlagt studieaktivitet (se afsnit 9 og 11 i denne modulbeskrivelse). Forløbet i sundhedsplejen afsluttes med en evaluering. 5. Tilrettelæggelsesformer og tilknyttede læringsaktiviteter Det kliniske undervisningsforløb er planlagt af og følges op af en sygeplejerske, der også er klinisk vejleder. Den kliniske vejleder kan delegere vejlederopgaver til andre sundhedsprofessionelle, men har det overordnede ansvar for planlægning, opfølgning, evaluering og bedømmelse af den studerende. Nedenstående opdeling er nummereret jævnfør studieaktivitetsmodellens elementer. Læringsaktiviteter ved borgere i eget hjem 1: Sammen med den kliniske vejleder Forventningssamtale, midtvejsevaluering og slutevaluering. Drøfte og reflektere over udvalgte situationer, emner og etiske problemstillinger. Refleksion kan foregå mundtligt eller skriftligt via Praktikportalen. Ugentlig evaluering med den Kliniske vejleder. Dokumenterer observationer, data og interventioner i journal. Medvirke ved medicinadministration, herunder fokus på virkning, bivirkninger og interaktioner. 2: Opgaver initieret af den kliniske vejleder Deltage i plejen til udvalgte borgere. Herunder indgå i relationen, kommunikere, observere og dataindsamle i forhold til at kunne identificere kliniske problemstillinger hos borger/patient Deltage i udvalgte borger/patient rehabiliteringsprocesser med inddragelse af netværk Arbejde med klinisk beslutningstagning, tilrettelægge, koordinere og evaluere iværksatte sygeplejehandlinger i forhold til udvalgte borgere. Deltage i samarbejdet med tværprofessionelle samarbejdspartnere. Planlægge sundhedspædagogiske forløb med udgangspunkt i borgerens ressourcer. Opsøge viden om stedets anvendelse af frivillig hjælp, sygeplejeklinikker, velfærdsteknologi m.m. 3: Den studerendes egen tid 8 Søge viden om den tildelte borger/patients sygdom og behandling samt viden om emner, der opleves relevante for den konkrete situation. Deltage i koordinerede opgaver intern og på tværs af sektorerne Planlægge studiebesøg efter egen interesse 4: Initieret af den studerende selv Fremlæggelse af udvalgt emne eller problemstilling i plejeteamet eller i studiegruppen Læringsaktiviteter i sundhedsplejen 1: Sammen med den kliniske vejleder Formulerer læringsaktiviteter så den studerende kan opnå målene for modul 6 Udarbejde tidsplan for udarbejdelse af studieaktivitet I samarbejde med den kliniske vejleder anvender uddannelsesstedet kliniske metoder til udarbejdelse af risikofaktorer. I samarbejde med den kliniske vejleder identificerer og deltage i sundhedspædagogiske tiltag, herunder vejledning og undervisning Deltage i aktiviteter i forhold til konsulentfunktion ved dagplejegrupper og institutioner Sundhedssamtaler og undersøgelse af institutioner Forebyggende besøg til spæd-og småbørn samt åben-hus-arrangementer 2: Opgaver initieret af den kliniske vejleder Reflektere over familiers levevilkårs og livsstiles betydning for udvikling af børns sundhed. Reflektere over kommunikative og relationelle kompetencers betydning for samarbejdet med børn og deres netværk. Udarbejdelse af refleksionsopgave 3: Den studerendes egen tid Selvstudier Deltage i koordinerede opgave intern og på tværs af sektorerne 4: Initieret af den studerende selv Fremlæggelse af udvalgt emne eller problemstilling i teamet eller i studiegruppen 6. Den kliniske vejleders rolle I planlægningen vil den kliniske vejleder sikre, at der er mulighed og rammer for læringsaktiviteter, der gør det muligt for den studerende at opnå målene for modulet. I uddannelsesforløbet vil den kliniske vejleder stå til rådighed for vejledning og refleksion. Vejledning og refleksion kan foregå individuel eller i grupper og inddrager praksis- udviklings og forskningsbaseret viden Den kliniske vejleder vil igennem løbende evalueringer medvirke til, at den studerende har mulighed for at op- 9 når den viden, færdigheder og kompetencer som den studerende senere skal bedømmes i. Den kliniske vejleder skal i samarbejde med den studerende udforme den individuelle studieplan med afsæt i den studerendes læringsforudsætninger. Den kliniske vejleder lægger den individuelle studieplan på Praktikportalen under den studerendes klinikflow under dokumenter senest i 4. uge (se Klinisk studiemappe bilag 1.4. og 1.5). Den kliniske vejleder har ansvar for at godkende deltagelsespligten for modul 4 på aktiviteten for deltagelsespligten i Praktikportalen. Den kliniske vejleder har ansvar for at introducerer den studerende til den interne kliniske prøve og sikrer, at den studerende er orienteret om rammer og bedømmelsesgrundlag for prøven. Den kliniske vejleder har ansvar for, at der indhentes samtykke fra borger til at medvirke ved intern klinisk prøve. I sundhedsplejen følges den studerende med en sundhedsplejerske, der er klinisk vejleder. Denne har ansvaret for at planlægge og vejlede den studerende i det daglige arbejde. De kliniske vejledere varetager de organisatoriske og administrative opgaver. De giver de studerende introduktion til afdelingen, gennemgår den fastlagte refleksionsopgave og slutevaluerer de studerende. Den kliniske vejleder i sundhedsplejen planlægger og dokumenterer, at den studerende har gennemført den fastlagte studieaktivitet (refleksionsopgaven) via Praktikportalen ved at godkende aktiviteten. Den kliniske vejleder i sundhedsplejen godkender deltagelsespligten på aktiviteten for deltagelsespligten. 7. De studerendes rolle Den studerende har ansvar for at møde velforberedt i klinikken med viden om modulbeskrivelsen for modul 6. Den studerende kan med fordel tilrettelægge sin tilstedeværelse i klinikken ved at skelne til den kliniske vejleders arbejdsplan. Den studerende anvender Praktikportalen aktivt i sit uddannelsesforløb. Den studerende skal ved udarbejdelse af den individuelle studieplan selv være opmærksom på egne behov for udvikling af færdigheder og kompetencer. Den studerende følger den individuelle studieplan og er opmærksom på justering. Det forventes, at den studerende selv opsøger læringsaktiviteter, der kan være genstand for vejledning og refleksion. Den studerende indgår aktivt i et praksisfællesskab og forholder sig konstruktiv, reflekterende og kritisk til sygeplejepraksis. Den studerende skal i læringsaktiviteterne inddrage og opsøge praksis -, udviklings- og forskningsbaseret viden. Den studerende opstarter en logbog i første uge i det kliniske uddannelsesforløb. I sundhedsplejen forventes der, at den studerende er aktivt deltagende i de aktiviteter, der foregår. Den studerende indhenter
