Transcript
om forebyggelse Tema Patientuddannelse Der er potentialer i patientuddannelser Peter Simonsen, afdelingschef i Afdelingen for Kommunesamarbejde, Region Syddanmark Else Smith, chef for Center for Forebyggelse, Sundhedsstyrelsen Sundhedsstyrelsen og Region Syddanmark ser patientuddannelse som en vigtig del af den patientrettede forebyggelse og et centralt element i forhold til den samlede indsats for personer med kronisk sygdom. Patientuddannelse har gode potentialer, også samfundsøkonomisk, i et trængt sundhedsvæsen. Patienten kan bruge uddannelsen til at lære, hvordan man lever bedre med sin kroniske sygdom og kan dermed skære ned på de dyre kontakter til sundhedsvæsenet. Der ligger en stor tryghed i at vide, at man selv har kendskab til og kontrol over sin sygdom. Fordi opgaven med den patientrettede forebyggelse er delt mellem kommuner og regioner, er det tillige meget vigtigt at finde en fælles ramme for, hvordan man organiserer sig, så man opnår den bedst mulige effekt. Behov for mere viden Sundhedsstyrelsen og Region Syddanmark er enige om, at der er behov for dels at skabe mere systematisk viden om effekten af patientuddannelsesforløb i større forskningsprojekter, og dels at etablere et sammenhængende og koordineret tilbud på tværs af kommuner, region og stat. I Region Syddanmark er de gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene en prioriteret indsats, og regionen har netop med en kortlægning skabt overblik over, hvordan der arbejdes med området i eget hus. Kortlægningen viser, at patientuddannelsestilbuddene er udbredt inden for hjerte, diabetes og KOL, og at næsten alle sygehuse har tilbud på disse områder. Den videre udvikling af området vil have fokus på at få alle tilbud til at leve op til anbefalingerne i de nationale retningslinjer/regionale patientforløbsprogrammer og dermed sikre afstemning i forhold til sundhedsaftalernes arbejdsdeling mellem region og kommune samt at få harmoniseret indhold, omfang og registreringspraksis på tværs af sygehuse. Mere viden om egenomsorg som led i patient uddannelse Regionen vil gerne være med til at skabe og udbrede viden om patientuddannelse og ser det som særlig vigtigt i den forstærkede indsats over for patienter med kronisk sygdom i perioden Her er der i Region Syddanmark givet statslige midler til 27 projekter, herunder 9 med patientuddannelse som indsatsområde. I et af regionens projekter er der fokus på egenomsorg som et vigtigt element i patientuddannelserne. Projektet skal bidrage til mere viden, lokale drøftelser og udvikling i anvendelsen af begrebet som led i patientuddannelse. Læs mere på side Også Sundhedsstyrelsen har, i forbindelse med den forstærkede indsats for patienter med kroniske sygdomme, sat gang i projekter, hvor patientuddannelse indgår bl.a. gennem udarbejdelse af en vejledning om principper for kvalitetssikring og koordinering. Mestring af egen sygdom Sundhedsstyrelsen har gennemgået tre typer af patientuddannelser via en MTV-rapport (se side 4-5). Her konkluderes det, at der er moderat til svag effekt af uddannelserne, men at der er tale om kortvarige studier af svingende kvalitet. Derfor efterlyser Sundhedsstyrelsen længerevarende studier, der bl.a. sætter fokus på indhold, effekt, organisering og hvilken rolle sundhedspædagogiske metoder spiller for patientuddannelserne. Den store udfordring er, hvordan patientuddannelserne reelt tilrettelægges, for det må nødvendigvis ske som en del af en samarbejdsproces. For både Sundhedsstyrelsen og Region Syddanmark er det håbet, at patientuddannelse bliver en integreret og naturlig del af det samlede behandlingsforløb for personer med kroniske sygdomme. 2 dialog om forebyggelse Formål: Dialog om forebyggelse har til formål at understøtte rådgivning om forebyggelse og bidrage til øget inspiration, spredning af viden samt tvær sek torielt samar bejde og udvikling Medicinsk teknologivurdering af patientuddannelse Egenomsorg bliver tolket på mange måder Sundhedspædagogik Et vigtigt bidrag til patientuddannelse 10 Egenomsorg i praksis Tidsskriftet kan rekvireres hos: Konsulent Birgitte Lund Møller regionsyddanmark.dk Udgiver: Afdelingen for Kommunesamarbejde, Region Syddanmark Udgivelser: 2 gange årligt Design og produktion: Aakjærs a/s Papir: BalanceSilk 60 % genbrugspapir Oplag: 850 ISSN: Journalist: Inger Anneberg Tegninger: Niels Bo Bojesen Foto: Jørgen Diswald Redaktionsgruppe: Konst. chefkonsulent Anne Bach Stisen Konsulent Birgitte Lund Møller Kommunikationskonsulent Trine Ravn Forløbskoordinator Tove Sommer, Faaborg Midtfyn Kommune Lad mændene komme til orde CASE: Hjerterehabilitering på tværs af sektorer Patienterne kommer i omgangshøjde CASE: Udvikling af koncept for kommunal patientuddannelse Ambitiøst projekt afprøver nye metoder i patient uddannelse CASE: Udvikling af guide til arbejdet med egenomsorg At forstå begrebet egenomsorg Nye temaer på Diaolg-Net.dk Rådgivning om forebyggelse Kommende temamøder: Hiv plakaten på midtersiderne ud 3 Britta Bjerrum Mortensen, akademisk medarbejder i Sundhedsstyrelsen, præsenterede på temamødet om egenomsorg den 3. marts 2010 de centrale pointer fra MTV om patientuddannelse og pegede på fremtidige udfordringer og perspektiver. Medicinsk teknologivurdering af patientuddannelse Sundhedsstyrelsens MTV om patientuddannelse fra 2009 har til formål at vurdere patientuddannelse kritisk med henblik på at pege på muligheder og barrierer for den fremtidige tilrettelæggelse af patientuddannelse. MTV en har vurderet patientuddannelse i et bredt perspektiv og peger i sine konklusioner på, at der er behov for en struktureret tværfaglig indsats inden for forskning og kvalitetssikring med vidensdeling på tværs af stat, region og kommuner. Det fastslog akademisk arbejder i Sundhedsstyrelsen, Britta Bjerrum Mortensen, da hun præsenterede de centrale pointer sammen med de udfordringer, der har været forbundet med at evaluere patientuddannelse. På centrale effektparametre konkluderer MTV en, at patientuddannelse har moderat til svag effekt. Det betyder ikke nødvendigvis, at patientuddannelse er uden effekt, men at den nødvendige forskning ikke er optimal og dækkende. Patientuddannelse viser effekt på områder som f.eks. øget viden, øget empowerment, større tilfredshed med behandling, færre lægebesøg og forbedring af langtidsblodsukker. At tilegne sig kompetencer MTV en beskriver, at formålet med patientuddannelse er, at personer med kronisk sygdom tilegner sig kompetencer, der gør dem i stand til at håndtere deres sygdom bedre. Desuden skal patientuddannelse give patienterne en viden om deres sygdom samt dens behandlingsog forebyggelsesmuligheder. MTV en tager afsæt i Sundhedsstyrelsens definerede formål og har haft et begrænset fokus inden for områderne KOL, type 2-diabetes samt generelle gruppebaserede patientuddannelser. Britta Bjerrum Mortensen, akademisk medarbejder i Sundhedsstyrelsen, efterlyser en kritisk stillingtagen til, hvordan begrebet egenomsorg bruges og at det altid kræver en definition og refleksioner over, hvordan det inddrages i praksis. 4 dialog om forebyggelse Pædagogisk praksis og undervisning MTV en har undersøgt, hvordan det teoretiske grundlag og den pædagogiske praksis er beskrevet og vist i studierne. MTV en dokumenterer, at der er effekt for patientuddannelse til personer med type 2-diabetes, såfremt de baseres på deltager og empowermentorienterede metoder. Generelt konkluderer MTV en dog, at der er behov for udvikling og større viden om de sundhedspædagogiske virkemidler ved patientuddannelse. Set i et brugerperspektiv viser MTV en, at man fremover bør arbejde videre med kommunikation mellem professionelle og personer med kronisk sygdom, og at der her er en særlig vigtig udfordring. MTV en viser også, at uddannelserne bruges mest af patienter, der i forvejen har ressourcer, sociale såvel som økonomiske. Uddannelserne har overvægt af kvindelige deltagere og personer fra middel klassen. Måske er det dem, vi i sundhedsvæsnet kommunikerer bedst med. Der er tendens til, at personer med størst behov helt fravælger patientuddannelse eller falder fra undervejs. Derfor kræver udvikling af patientuddannelse kritisk stillingtagen til målgruppen for patientuddannelse, sagde Britta Bjerrum Mortensen. Behov for at tænke sammen Britta Bjerrum Mortensen fastslog, at der allerede nu foregår meget arbejde i regioner og kommuner i forhold til udvikling af patientuddannelse. Generelt mangler der dog større indsigt i patientuddannelse, både hvad angår indhold, sundhedspædagogiske metoder, virkningsmekanismer, målgrupper, organisering samt vurdering af effekt og virkning. MTV en peger på en mere behovsorienteret indsats. F.eks. er det langt fra alle borgere med kroniske sygdomme, som befinder sig godt i en gruppe. Desuden er der brug for at tilrettelægge uddannelsen efter forskellige gruppers behov, f.eks. etniske minoriteter eller mænd. Der skal differentieres. Borgernes behov skal ind i uddannelsen, og det er nødvendigt at tænke i, at uddannelsen tilbydes, når borgeren har brug for den, ikke når systemet kan levere varen. Men det er en udfordring at tilrettelægge patientuddannelse ud fra individuelle behov samtidig med, at der er behov for standardisering i et organisatorisk og kvalitetsmæssigt perspektiv. MTV en peger netop på nogle af de områder, hvor det er væsentligt, at man i regioner, kommuner og stat fremover arbejder sammen for at udvikle patientuddannelse, understregede Britta Bjerrum Mortensen. MTV en om patientuddannelse viser, at begrebet egenomsorg benyttes og defineres meget forskelligt. MTV en har ikke haft til formål at undersøge begrebet egenomsorg, men begrebet benyttes ofte i sammenhæng med patientuddannelse. Efter en kritisk gennemgang af begrebets brug, fremhæver Britta Bjerrum Mortensen, at man kan bruge begrebet egenomsorg på alle niveauer i arbejdet med patientuddannelse. Centrale pointer Studier viser moderat til svag effekt af patientuddannelse. Der er behov for mere forskning Patientuddannelsernes undervisere bør have pædagogiske kompetencer der modsvarer de pædagogiske principper som anvendes Der bør inddrages en bred socialvidenskabelig tilgang, der kan kvalificere viden om de sammenhænge og livssituationer som personer med kronisk sygdom indgår i Patientuddannelse bør optimalt times individuelt og imødekomme både sygdomsspecifikke behov og generelle behov Det er nødvendigt at overveje at igangsætte indsatser, som i højere grad imødekommer behovene hos udsatte sociale grupper Det er en udfordring at sikre et sammenhængende og ensartet tilbud. Standardisering er hensigtsmæssig, men der er behov for mere viden Find link til MTV en på 5 Egenomsorg er et grænseobjekt, der tillægges forskellige betydninger lokalt og samtidig efterlader en oplevelse af enighed og fællesskab, sagde antropologen Lone Grøn på temamødet om egenomsorg Egenomsorg bliver tolket på mange måder Lone Grøn, antropolog og seniorforsker hos Dansk Sundhedsinstitut, har gennemgået en række fagtidsskrifter for at se, hvordan skribenterne forstår og bruger ordet egenomsorg i forskellige faggrupper. Både i denne gennemgang og i et litteratur studie af Helle Ploug Hansen og Lene Dørfler (se henvisning nederst på siden) bliver det tydeligt, at der ikke er nogen klar definition af, hvad egenomsorg er. Tit bruges begrebet uden, at det defineres. Når man læser fagtidsskrifter igennem for at finde begrebet egenomsorg, vil man opdage, at det anvendes vidt forskelligt afhængigt af om det er skrevet til eller af f.eks. sygeplejersker, læger eller ergoterapeuter. Når det gælder patienter, så har de igen andre måder at forstå og håndtere begrebet på. Desuden vil der være forskellige vinkler på begrebet, som afhænger af, om vi ser på egenomsorg fra et patientperspektiv, behandlerperspektiv eller fra et partnerskabsperspektiv. Patientens mål handler ofte om livskvalitet. Behandlernes mål vedrører behandlingen, mens partnerskabsperspektivet afstemmer parametrene mellem patientens hverdagsliv, individuelle behov og ressourcer. Rejse mellem sektorer Jeg vælger at bruge begrebet grænseobjekt om egenomsorg, fordi et grænseobjekt i andre teorier er karakteriseret ved et objekt, som kan rejse mellem forskellige domæner, forklarer Lone Grøn. Egenomsorg er sådan et objekt, fordi det tillægges forskellige betydninger lokalt, f.eks. én betydning i en kommune, en anden betydning på en sygehusafdeling. Alligevel opleves det som et begreb, vi på mange måder er fælles om. Det har en stærk struktur, når det bruges lokalt og konkret, men er mere svagt i fælles brug, siger Lone Grøn. Samtidig mener hun, at begrebet er så tilpas elastisk, Forståelser af begrebet egenomsorg Egenomsorg som patientens ansvar, f.eks. det sundhedsarbejde som folk gør derhjemme Egenomsorg som de sundhedsprofessionelle og systemets ansvar Egenomsorg som delt ansvar mellem patient og sundhedsvæsen. Kilde: Egenomsorg en litteraturbaseret gennemgang af begrebet. H. Ploug Hansen, L. Dørfler, Sundhedsstyrelsen (2005) 6 dialog om forebyggelse positivt og robust, at det bør kunne bruges på tværs af lokale verdener, uden at vi behøver at have en fælles overordnet definition. Patienternes perspektiv Lone Grøns egen forskning viser, at patienterne ofte forstår begrebet egenomsorg forskelligt. Læs mere I artiklen på side 18 om nyt projekt med udvikling af guide til egenomsorg. Den kroniske patient. Nærbilleder af livet med kronisk sygdom. DSI-rapport. L. Grøn, S. Vang og M.K. Mertz (2009) Egenomsorg et særligt perspektiv på forebyggelse og sundhedsfremme. M. Willemann og M. Lolk Hanak. Sundhedsstyrelsen. (2006) Hvis man spørger dem, hvordan de tager vare på sig selv, kan svarene spænde meget vidt fra medicinske opgaver til noget, der omhandler livskvalitet mere bredt. Svarerne spænder fra pligt til lyst. Det er ofte lettere at gå til frisøren end at spise sundt eller motionere. Det, som sundhedsprofessionelle forbinder med egenomsorg, ligger ofte for patienterne i den medicinske og pligtbetonede ende af skalaen, fortæller Lone Grøn. Hun opfordrer til, at man som sundhedsprofessionel ikke ser alt for naivt på begrebet egenomsorg, men husker at forholde sig kritisk til det. Egenomsorg kan øge social ulighed, fordi det tit er lettere for en veluddannet patient fra middelklassen at tage vare på sig selv, mens andre mindre ressourcestærke ikke i samme omfang tager tilbuddene til sig, pointerer Lone Grøn. Find seniorforsker Lone Grøns oplæg fra temamødet den 3. marts 2010 samt link til litteraturen om emnet på 7 Teori om sundhedspædagogik skal kobles tættere med praksis, men det kræver øget viden og flere udviklingsprojekter i samarbejde mellem forskere og fagfolk, mener Bjarne Bruun Jensen Sundhedspædagogik Et vigtigt bidrag til patientuddannelse Der er behov for en mere systematisk forskning, hvor det teoretisk pædagogiske grundlag tænkes sammen med praksis i langt højere grad, end det er gjort før. Det fastslår Bjarne Bruun Jensen, tidligere professor på Danmarks Pædagogiske Universitet og nu leder af Steno Center for Sundhedsfremme. Centret samarbejder bl.a. med Region Syddanmark og Komitéen for Sundhedsoplysning om at udvikle det sundhedspædagogiske grundlag i et projekt, som skal udvikle en ny type patientuddannelse på tværs af diagnoser. Bjarne Bruun Jensen mener, at den praksis, der har udviklet sig i forhold til patientuddannelser, er kommet ud af takt med den pædagogiske teoridannelse at teorien er blevet isoleret fra praksis. For at komme videre er vi nødt til at erkende, at der ikke bare eksisterer en hyldevare af sundhedspædagogiske principper, som man blot kan plukke ned og anvende. Derfor er det vigtigt, at vi mere systematisk udvikler og forsker i de begreber, der er på spil, understreger Bjarne Bruun Jensen. Fem relevante områder For øjeblikket bruges mange sundhedspædagogiske begreber i flæng, fra self-management til handlekompetencer fra sense of coherence til life skills etc. De bruges ret lemfældigt, og det er spændende, om vi kan blive mere præcise og mere systematiske i vores måde at bruge begreberne på, siger Bjarne Bruun Jensen og peger på fem områder, han finder centrale i de sundhedspædagogiske metoder i patientuddannelse: 1) Deltager-involvering betyder, at man arbejder med et deltagerperspektiv. Ejerskab hos patienten er en forudsætning for varig forandring. 2) Handlekompetence. Hvordan udvikler patienten kompetencer til at styre sit eget liv og forandre de vilkår, man lever under, så de støtter i hverdagen? Fokus kan være i hjemmet eller på arbejdspladsens indretning. Det centrale spørgsmål er: Hvilken form for viden er det nødvendigt, at patienten har?? 8 dialog om forebyggelse 3) Hvilken viden gavner patienten? Området er en del af punkt 2. Det indkredser og går bagom, hvad det er for en viden, der gavner patienten. Fokus er på, hvilke vinkler der påvirker patientens valg i dagligdagen. Hvad skal der til for at ændre på mine vaner? Hvad er vigtigst? 4) Udvikling af det brede sundhedsbegreb. Sundhedsbegrebet bør tænkes bredere end blot i forhold til sygdom, død og ulykke. Det favner også en dimension om det gode liv, sociale relationers betydning osv., hvor sundhed italesættes på en måde, så det også har at gøre med de positive sider i folks hverdag. Området handler også om det sprog, der anvendes på området. Kost og ernæring er f.eks. fjerne, naturvidenskabelige begreber modsat ord som mad og måltider. Dans, leg og bevægelse rummer en anden nærhed til folks liv end fysisk aktivitet. 5) Patientens omgivelser. Det sidste område, som Bjarne Bruun Jensen lægger vægt på, er at få tænkt ind, hvilke omgivelser patienten indgår i, hvad enten vi taler arbejde, hjem, fritid eller andre aktiviteter. Hvad er det for rammer, der skaber forandring? og hvordan hjælper rammerne dig med at skabe forandring? Find link og læs mere på Dialog-Net.dk Læs også program for temamøde om patientuddannelse den 9. sep. 2010, hvor Bjarne Bruun Jensen er oplægsholder. Tre gode råd til kommuner og regioner Kommuner og regioner bør tage kontakt til forskningsinstitutionerne og få sat udviklingsarbejder i gang på det sundhedspædagogiske område. Dan et team af forskere, fagfolk og patienter, som har lyst til at prøve metoder af og dokumentere deres virkning. Det handler om at træde ud på tynd is og lære af det. Find ud af, hvilke kompetencer de professionelle på området bør have for at kunne arbejde med effektiv sundhedspædagogik. Hvilke typer kurser og faglig supervision er nødvendig? og hvordan organiserer vi det bedst? Udvikling af kompetencer er en vigtig del af sundhedspædagogikken. Skab bevidsthed om begrebet sundhed, så man ikke kun fokuserer på sygdom, død og ulykke, men også indfanger det livsperspektiv, der betyder, at sundhedsbegrebet ikke kun opfattes som besværligt arbejde. Samarbejdet med Steno Center for Sundhedsfremme Bjarne Bruun Jensen er leder af Steno Center for Sundhedsfremme, der er en del af Steno Diabetes Center. Steno Diabetes Center behandler mennesker med diabetes. Center for Sundhedsfremme har ansvaret for at gennemføre forskning og udvikling inden for patientuddannelse, forebyggelse og sundhedsfremme inden for centrets overordnede strategi. Alle mennesker lever i nogle systemer af social, økonomisk og kulturel karakter, og dem skal vi tænke ind i sundhedspædagogikken. Den forskning, vi skal bruge, er ikke primært de naturvidenskabelige randomiserede og kontrollerede undersøgel ser. Vi skal tænke mere i aktionsforskning, hvor der er dialog mellem forskere og praksis. Sundheds pædagogik udvikles bedst i et tæt samspil med praksis, mener Bjarne Bruun Jensen. 9 Ph.d.-projekt sætter fokus på, hvordan patienter drager nytte af et individuelt uddannelsesforløb Egenomsorg i praksis Der er flere konkrete budskaber på vej fra et projekt om patientuddannelse på diabetesområdet, som Lisbeth Minet, ph.d.-studerende på Endokrinologisk Afdeling M, Odense Universitetshospital, kan aflevere medio Jeg kan på nuværende tidspunkt se to budskaber. Det første er, at man skal sørge for at lave en differentieret behandling eller tilgan
