Overenskomster Og Pension Fmf - Efteruddannelse April 2016.

Transcript

1 Overenskomster og pension FMF - efteruddannelse April 20162 Formål Formålet med kurset er at få et overblik over de overenskomstmæssige regler og forhold, som gælder for en virksomhed, og som har indflydelse på de forskellige medarbejdergrupper, der er på virksomheden, og som kan omfattes af pensionsordning3 Dagens program  Velkomst – præsentation og forventninger til dagen  Den danske aftalemodel samt organiseringen i Danmark  Arbejdsmarkedspensionsselskaber og organisationerne i Danmark  Basisviden omkring overenskomstforhold  Overenskomsttyper  Pause  Arbejdsmarkedet – overenskomst og for hvem  Overenskomstkrav (kvalitativt indhold)  Firmapension og overenskomst  Anvendelse af viden i praksis  Leverandørskifte  Indeståelseserklæring  Pause  Dagligdags problemstillinger  Nyt i overenskomsterne 2014-2017  Tak for i dag4 Forventninger Kom med spørgsmål, egne erfaringer og kundesituationer, hvor I har oplevet udfordringer, således at alle får mulighed for at bearbejde ”ægte” problemstillinger. Vi har kun en eftermiddag sammen… vi kan ikke nå alt5 Den danske aftalemodel Kendetegn ved den danske aftalemodel:  Høj organisering blandt virksomheder og især medarbejdere  Høj overenskomstdækning — områdeoverenskomster  Høj selvregulering og begrænset lovgivning  Centralt koordinerede decentrale overenskomstforhandlinger samt lokale lønforhandlinger  Overenskomster med bredt indhold  Parterne inddrages i lovgivning med relation til arbejdsmarkedet Fortsættes…6 Den danske aftalemodel Fortsat….  Tradition for dialog og samarbejde på virksomheden  Uenigheder/tvister løses fleksibelt og hurtigt mellem parterne  Den danske model er aftalebaseret mellem parterne  Aktiv arbejdsmarkedspolitik  Fleksibel og veluddannet arbejdsstyrke - stor efteruddannelsesindsats7 Den danske aftalemodel Udviklingstendenser Styrkelse af den danske aftalemodel:  Overenskomsterne har inddraget velfærdsgoder som aftalestof  Milepæle  AMP ved OK1989 på det offentlige og OK1991 på det private område (se næste dias)  VEU godtgørelse under OK2007 (VEU-godtgørelse er en kompensation for tab af løn eller mulighed for arbejde, når du deltager i erhvervsrettet uddannelse for voksne) Den danske aftalemodel er under pres:  Aftagende organisering blandt medarbejdere og skift mod ”de gule”  Hvordan håndteres øget individualisering i overenskomsterne?  EU-regulering og national politisk ”indblanding” får større betydning8 Den danske aftalemodel Arbejdsmarkedspensioner i overenskomster på DA/LO området 1993 – 2010: Industrien var først til at etablere i den private sektor, og i OK1993 fulgte stort set alle de resterende brancher med. Ordningen er siden hen gradvist blevet udbygget i de efterfølgende OK-runder – dog i forskellige tempi afhængigt af de konkrete forhandlinger på brancheniveau. Nedenfor ses den historiske udvikling af stigningstakterne for AMP på udvalgte DA/LO-brancher.9 Den danske aftalemodel Arbejdsmarkedsaftaler Hovedorganisation (DA) Hovedaftale Samarbejdsaftale Hovedorganisation (Lederne) Arbejdsgiverforening Kollektive overenskomster Fagforbund Virksomhed Virksomheds-/ særoverenskomst Individuelle aftaler Lokalaftaler Kutymer Fagforening Lønmodtagere10 Hovedorganisationer Arbejdstagersiden LO — Landsorganisationen i Danmark FTF — Fællesrådet for tjenestemænd og funktionærer AC — Akademikernes Centralorganisation LH — Ledernes Hovedorganisation Arbejdsgiversiden Privat sektor  DA — Dansk Arbejdsgiverforening  SALA — Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdergiverforeninger  FA — Finanssektorens Arbejdsgiverforening Offentlig sektor  Finansministeriet — Moderniseringsstyrelsen (Personalestyrelsen)  KL — Kommunernes Landsforening  RLTN: Regionernes Lønnings — og Takstnævn11 Hovedorganisationer Hvad laver Hovedorganisationerne  Aftaler de overordnede spilleregler for arbejdsmarkedet (Hovedaftaler, Samarbejdsaftaler)  Aktør ved brud på overenskomsten — fører sager i Arbejdsretten og Afskedigelsesnævnet  Arbejder for deres medlemmers interesser i forhold til det politiske system og deltager i trepartsnævn, råd og — udvalg  Sikrer enighed mellem medlemmerne og støtter medlemmerne i deres arbejde  Koordinerer deres medlemmer overenskomstforhandlinger eller forhandler selv overenskomster12 Hovedorganisationer DA/LO området13 Hovedorganisationer Arbejdsgiverorganisation/ - forening  Organiseret efter branche  Varetager medlemsvirksomhedernes interesser i forhold til det politiske system  Forhandler og indgår overenskomstaftaler  Løser konflikter og uoverensstemmelser i det fagretlige system  Yder service og bistand til medlemsvirksomhederne om ansættelsesspørgsmål mv.14 Hovedorganisationer Lønmodtagerorganisationerne – forbund  Organiseret efter uddannelse eller arbejdsområde  En virksomhed flere forbund  Varetager medlemmernes interesser i forhold til det politiske system  Forhandler og indgår overenskomstaftaler  Løser konflikter og uoverensstemmelser i det fagretlige system  Yder service og bistand til medlemmerne om ansættelsesspørgsmål mv.  Organisering og uddannelse af tillidsrepræsentanter15 Hovedorganisationer 61% LO Andre Lederne AC FTF 10% 4% 8% 17% Organiserede lønmodtagere fordelt efter organisation16 Overenskomsttyper Hvem har overenskomst Offentlig sektor  Alle (nogle er tjenestemænd) Privat sektor  DA – Alle timelønnede, TL- og HK-området (50 % regel)  FA – Alle, på nær nogle ledere/chefer/specialister Uden for hovedorganisationerne  Virksomheds-/særoverenskomster  Tiltrædelsesoverenskomster  Ingen overenskomst17 Overenskomsttyper DA-området (hovedregel) Medarbejdergrupper med overenskomst:  Faglærte og ufaglærte arbejdere  Visse funktionærgrupper:  Teknikerarbejde  Laborantarbejde *  Kontorarbejde *  Butiksarbejde *  Lagerarbejde * Funktionærgrupper uden overenskomst:  Ledere og chefer **  Akademikere (ingeniører, økonomer, jurister mv.  Sælgere * 50 % regel ** Medlemmer af Lederne (LH) er omfattet af Lederaftalen mellem Da og LH, der regulerer ansættelsesforhold i mindre grad18 Overenskomsttyper Kollektive overenskomster – definition  En aftale om løn- og arbejdsforhold mellem et kollektiv af lønmodtagere * på den ene side og en virksomhed eller gruppe af virksomheder på den anden side.  Der er konfliktret knyttet til aftalens fornyelse. Der henvises normalt til en hovedaftale, eller også er der skrevet tilsvarende regler i selve aftalen.  Der er fredspligt i aftaleperioden. * Overenskomster indgås typisk af fagforbund – eller de forhandlingskarteller de er med i – eller af forbundenes afdelinger når det drejer sig om overenskomster med enkeltvirksomheder. På arbejdsgiversiden er det enten en arbejdsgiverforening eller en enkelt virksomhed.19 Overenskomsttyper Branche-/landsoverenskomst  En branche-/landsoverenskomst er typisk indgået mellem en arbejdsgiverforening og et lønmodtagerforbund eller et forhandlingskartel (ex Industriens Funktionæroverenskomst).  Brancheoverenskomsten dækker et arbejdsområde hos de virksomheder, der er medlem af den arbejdsgiverforening, der har indgået overenskomsten. Den enkelte virksomhed skal normalt ikke selvstændigt tiltræde overenskomsten, hvis den er medlem af arbejdsgiverforeningen.  De fleste brancheoverenskomster er ’områdeoverenskomster’ – dvs. at de dækker alle medarbejdere på arbejdsområdet uanset deres fagforeningsmæssige tilknytning.  En landsoverenskomst er en brancheoverenskomst, der dækker hele landet.20 Overenskomsttyper Virksomhedsoverenskomst (Landsoverenskomst/særoverenskomst) En virksomhedsoverenskomst er normalt en overenskomst med et enkelt firma  En aftale mellem en virksomhed og en eller flere af medarbejdernes fagforeninger – evt. de lokale afdelinger af forbundene.  Indgåelse og opsigelse følger Hovedaftalen. Konfliktret ved fornyelse og opsigelse.  Indhold svarer til en branche/landsoverenskomst, men der kan være forskelle.21 Overenskomsttyper Tiltrædelsesoverenskomst  Lokaloverenskomst, hvor man i overenskomsten også tiltræder en brancheoverenskomst, der udfylder alt det, der ikke er særlig aftalt.  Typisk meget kortfattet.  Indgåelse og opsigelse følger Hovedaftalen.22 Overenskomsttyper Lokalaftale  En virksomheds interne aftale (kan dække flere afdelinger)  Indgås mellem virksomheder og en del af de ansatte i virksomheden – ex repræsenteret ved tillidsmanden.  Eren udfyldelse eller lokal tilføjelse til branche- eller lokaloverenskomst.  Indgåelse og opsigelse følger reglerne i den relevante overenskomst.23 Overenskomsttyper 50 % reglen På DA-området gælder 50 % reglen for HK´s faglige dækningsområde  Den gælder ’menige medarbejdere’ indenfor handel og kontor samt laboranter.  Reglen betyder, at HK kan forlange overenskomsten sat i kraft på virksomheden uden at skulle varsle eller gennemføre konflikt, hvis det kan dokumenteres, at 50 % af medarbejderne på arbejdsområdet er medlem af HK.  Opgørelsen finder sted for hver gruppe for sig og for hver enkelt geografisk adskilte arbejdssted.  Ledere indgår ikke i opgørelsen.24 Overenskomsttyper Forskel i ‘at være omfattet’ og ‘at følge’ At være omfattet af overenskomst Virksomheden har indgået overenskomst med de faglige organisationer (enten frivilligt eller det er blevet pålagt). Alt, hvad der står i overenskomsten, er minimumskrav. Pensionsselskabet skal indestå på de overenskomster, hvor der er krav om dette. At følge en overenskomst Virksomheden følger reglerne i en given overenskomst, men har ikke indgået overenskomst. Pensionsselskabet skal derfor heller ikke udstede indeståelseserklæring.25 Pause26 Arbejdsmarkedet Nødvendig viden for afklaring af overenskomstforhold  Hvor er virksomheden organiseret?  Har virksomheden tiltrådt overenskomst?  Er der indgået en lokal overenskomst?  Hvordan er medarbejdergruppen sammensat?  Hvilke medarbejdergrupper er “bundet” via arbejdsmarkedsaftaler?  Hvori består mulighederne?  Løbende tilpasning til arbejdsmarkedsoverenskomsterne.27 Arbejdsmarkedet Medarbejdergrupper Ledere Krav: Der er ingen overenskomstmæssige krav til denne gruppe. Dog Lederaftalen. Virksomhed der er medlem af en arbejdsgiverorganisation under DA28 Arbejdsmarkedet Medarbejdergrupper Akademikerne Krav: Der er ingen overenskomstmæssige krav til denne gruppe. Dog lederaftalen. Obs. ved tidligere offentlig virksomhed kan der være aftalt overgangsregler. Virksomhed der er medlem af en arbejdsgiverorganisation under DA29 Arbejdsmarkedet Medarbejdergrupper Timelønnede Krav: Pensionsordninger i AMP selskaber. Ingen respekt for bestående firmaaftale. Dog har en del overenskomster en 3 års regel. Virksomhed der er medlem af en arbejdsgiverorganisation under DA30 Arbejdsmarkedet 3-års regel på timelønsområdet (Industrien m.fl.)  Ved indmeldelse i Dansk Industri bliver timelønsområde omfattet af Industriens overenskomst med det samme.  Er de timelønnede medarbejdere allerede omfattet af en firmapensionsordning og denne er mere end 3 år gammel, må nuværende timelønnede medarbejdere forblive i firmapensionsordningen mod at den bliver tilrettet.  Fremtidige timelønnede medarbejdere skal i Industriens Pension.  Skæringsdato er indmeldelsesdato i Dansk Industri.  Ved senere leverandørskifte kan det aftales, at ‘den lukkede’ timelønsgruppe flyttes med.31 Arbejdsmarkedet Medarbejdergrupper Teknikerne Krav: Altid overenskomst ved indmeldelse. Pensionsordning i PFF. Respekt for bestående firmaaftale. Virksomhed der er medlem af en arbejdsgiverorganisation under DA32 Arbejdsmarkedet Medarbejdergrupper HK’erne Krav: Overenskomst i henhold til 50 % reglen. Pensionsordning i PFF. Respekt for bestående firmaaftale. Virksomhed der er medlem af en arbejdsgiverorganisation under DA33 Arbejdsmarkedet VIGTIGT – stillingsbetegnelse På de landsdækkende overenskomster (HK-, TL- eller timelønsoverenskomsterne):  Det er uden betydning, hvilken medlemskab den enkelte medarbejder har.  Selv om man er ansat på funktionærlignende vilkår, så er man stadigvæk under timeløns- overenskomsten, hvis ens jobfunktion bliver reguleret af denne.  Man kan ikke ”titel” sig ud af overenskomst. Igen er det jobfunktion afgørende for overenskomstmæssig regulering.34 Arbejdsmarkedet VIGTIGT - HK og TL ansatte  Tekniker overenskomst indgås pr. juridiske enhed.  HK overenskomst indgås pr. adresse.  HK overenskomst kan også indgås pr. funktionærgruppe. Ex kan laboranter godt være omfattet af HK-overenskomst, mens det ”normale” HK-personale ikke er det.35 Overenskomstkrav  Altid en række basale krav til pensionsordningen om bl.a. bidragsprocenter, karensregler og pensionsalder.  Altid en fastlæggelse af pensionsleverandøren samt regler for, om der lokalt kan vælges en alternativ leverandør.  Eventuelt krav til firmapensionsordninger, der træder i stedet for den overenskomstbaserede pensionsordning, hvis alternativ leverandør er mulig TimelønnedeIndustriens Pension, PensionDanmark mv. Der kan typisk ikke vælges alternativ Private funktionærerPFF (tidl. Teknikerpension, Funktionærpension og Dansk Erhverv Pension) Der kan typisk vælges alternativ Offentlige funktionærerPKA, PenSam, JØP mv. Der kan typisk ikke vælges alternativ36 Overenskomstkrav Krav til dækninger – uddrag DI – CO-Industri, Industriens Funktionæroverenskomst (§ 8, stk. 8)  Her nævnes en række definerede krav Danske Medier – HK/Privat (§25, stk. 4)  Overenskomstmæssige fastsatte betingelser skal være opfyldt Dansk Erhverv – HK/Handel, Butiksoverenskomsten (§4, stk. 4 + Aftale om pensionsordninger + Aftale om forståelse af ”alderspension”)  Overenskomstmæssige fastsatte betingelser skal være opfyldt  Krav om alderspension samt 60.000 kr. ved død og invaliditet. Mindst 50 %af pensionsbidraget skal anvendes til livslang ydelse – (livrente) Dansk Byggeri – HK/Privat (§ 21, stk. 5)  Ordningen skal til stadighed svare til PensionDanmark DIO II – TL (§ 28, stk. 4 pkt. d)  Det kvalitative indhold i ordningen, herunder ydelsesmønstret skal mindst svare til PFF og omkostningerne må ikke afvige væsentligt fra PFF37 Overenskomstkrav Fritvalgskonto På DA-området er der aftalt en fritvalgsordning eller særlig opsparing i stort set alle overenskomster. Ordningerne er forskellige, men de fleste bygger på et valg mellem fridage, løn og pension. Langt de fleste medarbejdere er omfattet af en ordning svarende til den Fritvalgs Lønkonto, der er aftalt mellem DI og CO-Industri:  Obligatorisk bidrag 2 % (2016)  Timelønnede har yderligere 4 %, da de ikke får løn på helligdage  Feriefridage kan fravælges for et ekstrabidrag på 0,5 % pr. solgt dag  Medarbejderen fordeler sit bidrag mellem indbetalinger til pension og til Fritvalgs Lønkonto  Medarbejderen vælger udbetalinger fra Fritvalgs Lønkonto i forbindelse med ferie- og fridage38 Overenskomstkrav Seniorordning – OK 2012 Hvis virksomheden ønsker at aftale seniorordning med reduceret arbejdstid, skal der indgås en lokalaftale på den pågældende virksomhed:  Seniorordning kræver individuel aftale  Seniorordning tidligst 5 år før folkepensionsalderen  Medarbejder og virksomhed aftaler nedsat arbejdstid ud framedarbejderens ønsker og virksomhedens drift  Medarbejderen kan vælge at finansiere lønnedgang ved at konvertere en del af den løbende pensionsindbetaling til løn  Størrelsen af pensionsbidraget som kan bruges til seniorordningen afhænger af, hvad forsikringspakken koster at opretholde39 Overenskomstkrav Sundhed Der er aftalt en sundhedsordning i overenskomsterne mellem Dansk Erhverv og HK (Funktionæroverenskomsten) samt HORESTA og HK:  Medarbejdere med min. 8 timers ugentligt arbejde og min. 9 måneders uafbrudt beskæftigelse i virksomheden omfattes af en forebyggende sundhedsordning  Ordningen skal minimum omfatte tværfaglig behandling hos kiropraktor, fysioterapeut, zoneterapeut og massør af arbejdsrelaterede skader  Virksomheden betaler et bidrag på op til 400 kr. pr. år pr. medarbejder, der er med i ordningen  Virksomheden vælger selv leverandøren40 Overenskomstkrav Elever og forsikring – OK 2012 De fleste steder er aftalt følgende forsikringspakke til elever og lærlinge pr. 1.3.2011: Timelønnede skal have forsikringer hos overenskomstens pensionsleverandør. På baggrund af Højesteretsdomme af 6. december 2010 og juni 2015 fastslås det, at begrebet løn i ”Bekendtgørelse af lov om erhvervsuddannelser” § 55 stk. 2 og § 56 også omfatter andre lønelementer og lønvilkår. Herunder altså også visse forsikringsydelser til elever og lærlinge. Dette gælder også, selv om virksomheden ikke har overenskomst for de øvrige ansatte under overenskomst området. Invalidepension60.000 kr. Invalidesum100.000 kr. Visse kritiske sygdomme100.000 kr. Dødsfaldssum300.000 kr.41 Leverandørskifte Afstemning – typisk på overenskomster mellem Dansk Erhverv – HK  Såfremt der er et krav om afstemning, skal der blandt de pensionsberettigede medarbejdere på virksomheden finde en afstemning sted om skift af pensionsleverandør.  Virksomheden informerer medarbejderne om det nærmere indhold og konsekvenser af et eventuelt skift. Hvis et flertal af de afgivne stemmer er for et leverandørskifte, kan dette finde sted.  Ved skift af leverandør skal de overenskomstmæssige fastsatte betingelser være opfyldt.  Afstemningen skal finde sted blandt de pensionsberettigede medarbejdere, der er omfattet af overenskomsten.  Der bør gives medarbejderen en periode på mindst 14 dage til at søgeråd og vejledning, inden afstemningen om eventuelt skifte af leverandør finder sted.42 Leverandørskifte Industriens Funktionæroverenskomst – HK og TL Flytning ud af Pension for Funktionærer (PFF)  Oprettelse af firmapensionsordning, der opfylder krav fra overenskomst.  Pensionsselskab fremsender Indeståelseserklæring.  12 måneder efter kan overførelse finde sted.  Medarbejderen SKAL rådgives om muligheden for at forblive i PFF. (NY viden)  Indmeldelse af overenskomstomfattede medarbejdere skal i den 12 måneders periode ske til PFF.43 Leverandørskifte Industriens Funktionæroverenskomst – HK og TL Flytning mellem alternative ordninger (SEB - Nordea)  Oprettelse af ny firmapensionsordning, der opfylder krav fra overenskomst.  Pensionsselskab fremsender Indeståelseserklæring.  12 måneder efter kan overførelse finde sted.  Omkostninger ved overførelse må ikke pålægges medarbejderen.  Medarbejderen SKAL rådgives om muligheden for at forblive i PFF. (VIGTIGT)  Indmeldelse af overenskomstomfattede medarbejdere skal i den 12 måneders periode finde sted til eksisterende firmapensionsordning.44 Leverandørskifte Lokal enighed betyder:  At alle overenskomstomfattede funktionærer er enige – skriftligt – om ønsket. Kan også være en aftale med en tillidsrepræsentant på virksomheden. (HUSK)  At medarbejderen kan komme til at betale for eventuelle omkostninger ved overførelsen. Ved skift mellem alternative ordninger kan lokal enighed:  Nedbringe karen