Transcript
1 Tekst og kontekst - og om paratekster som mig og den her:2 Dagens digt3 Inger Christensen: af Det (1969) HANDLINGEN symmetrier 1 En ørken kan være så øde At ingen vil tro den er til De døde kan være så døde At ingen kan se de er til De ligger jo bare i sandet Og ligner almindeligt tang De ligger og venter på vandet Der sætter processen i gang4 HANDLINGEN symmetrier 2 Det er morgen og solen står op I et ganske forrygende lys Selv en ganske almindelig krop Kan mærke hvordan den fornys Den begynder at synge om solen Det er vigtigt at solen står op Den begynder at stråle som solen Det er vigtigt at alt er en krop5 HANDLINGEN symmetrier 3 En sten ruller ned fra bjergene Sisyfos skubber den op En sten ruller ned fra bjergene Sisyfos skubber den op En sten ruller ned fra bjergene Sisyfos skubber den op Sisyfos synger: En sten flyver op over bjergene6 HANDLINGEN symmetrier 4 Der sidder en mand på en underlig sten De er underligt nok vokset sammen Han siger han tegner en kirsebærgren Der svæver et stykke fra stammen Så ser man ham tegne en kirsebærgren Der svæver et stykke fra stammen Den ligner en mand på en underlig sten De er underligt nok vokset sammen7 HANDLINGEN symmetrier 5 Så træder han ud af stenen Som om han var lavet af sten Så træder han ind på scenen Som om han var dybt skizofren Så danser han længe på stenen Og tramper den langsomt ihjel Så falder han om på scenen Som om han var død af sig selv8 HANDLINGEN symmetrier 6 Så træder de ud af sproget Som om de var lavet af ord Så hvirvles de ind i sproget Som om de var lavet af jord Så svinger de frem og tilbage Imellem bevidsthed og syn Til alle er blevet så svage At livet slår ned som et lyn9 HANDLINGEN symmetrier 7 Så er de omsider til stede Så drikker de sukker og sne Og nogen begynder at græde Og nogen begynder at le Så lægger de krop til hinanden Så prøver de hvad der kan ske Og nogen går helt fra forstanden Og nogen begynder at se10 HANDLINGEN symmetrier 8 Et samfund kan være så stenet At alt er en eneste blok Og indbyggermassen så benet At livet er gået i chok Og hjertet er helt i skygge Og hjertet er næsten hørt op Til nogen begynder at bygge En by der er blød som en krop11 Eksamen og paratekst12 Om hermeneutik – med fokus på Hans- Georg Gadamers Sandhed og metode.13 Den hermeneutiske cirkel Bevægelsen i cirklen er styret af en spørgsmål-svar logik.14 Ontologiseringen af den hermeneutiske cirkel Hos Martin Heidegger (1889-1976) og Hans- Georg Gadamer (1900- 2002) er cirklen noget, der involverer os selv. Forståelse er hos H. og G. noget vi altid allerede er i færd med – også når vi saver brænde.15 Hermeneutik… er for Gadamer ikke en metode, man skal bruge, når man vil forstå noget. handler ikke om at beskrive, hvordan vi bør forstå, men om hvad det er, der altid allerede sker, når vi forstår. beskriver den menneskelige bevidsthed som fundamentalt tidsligt indrettet.16 Hermeneutikken står ved den ydmyghed, der kommer af at mennesket er et endeligt væsen. er skeptisk overfor metoder i åndsvidenskaberne. Hermeneutikken har en tendens til at se metoder som udtryk for en vilje til beherskelse snarere end til forståelse. er ikke så interesseret i, hvordan vi tilegner os viden, som den er interesseret i, hvordan vi erfarer.17 Horisont Begrebet om horisont er centralt i hermeneutikken. Vi bruger talemåden ”… at få udvidet sin horisont”, og horisontbegrebet skal tænkes metaforisk. Horisonten er knyttet til situationen. Vi kan forstå begrebet om horisont på to måder: – Teksten har en horisont og vi har en horisont. – Der er kun en horisont, som vi fra vores ståsted kun kan se en del af. Denne horisont bevæger sig gennem historien.18 Tre mulighedsbetingelser for forståelsen19 Forståelsens mulighedsbetingelser I: Fordommen ”Vi vil vise, at oplysningens universelle krav om at overvinde alle fordomme selv er en fordom…”. - Gadamer: Sandhed og metode Fordommen sætter os involveret og interesseret i forhold til sagen. Fordommen er en del af vores forforståelse og som sådan betingelse for forståelsen. Fordommen er historisk og kan være produktiv. Fordommen medvirker til at vi kan lave udkast.20 Forståelsens mulighedsbetingelser II: Foregribelsen af fuldkommenhed Fuldkommenhedsforegribelsen er den mest produktive fordom. Fuldkommenhedsforegribelsen består i at man antager holdningerne a) teksten hænger sammen og b) teksten taler sandt. Det betyder ikke at teksten er fuldkommen. Blot at vi går til den, som om den var.21 Forståelsens mulighedsbetingelser III: Den virkningshistoriske bevidsthed Hvordan kan vi forstå historiske tekster? De historiske tekster har fået en virkningshistorie. Vores bevidsthed er en bevidsthed, der er resultat af denne virkningshistorie. Vores forforståelse er dannet af virkningshistorien. Vores forståelse er selv et bidrag til virkningshistorien. Forståelsen er en fortsat samtale.22 Hvad forestiller billedet?23 Om forskellen og spændingen mellem to forskellige begreber om tekst: Tekstbegrebet og værkbegrebet24 Tekst og værk De fleste tekster er bare tekster: Aviser, kompendier, reklamer, noter fx. Nogle tekster behandler vi med stor omhu: Dagbøger, film og fotos fra vores opvækst, gamle kærestebreve. Værker er tekster, som vi sammen beskytter og bekymrer os om. Vi omgås værker med ærefrygt. Fælles og mangfoldig Privat og enestående Fælles og enestående25 Værkbegrebet ”For det, der tydeligvis ikke gør noget, om det er til stede eller ej, er slet ikke en del af det hele” (Aristoteles: Poetikken i kompendiet). Et værk er en afrundet fuldkommen helhed. – Værket lever sit eget liv, når dets skaber giver det fra sig. – Værket er uafhængigt af sin kontekst. – Værket kan ikke parafraseres. – Værket er sat i rammer: Maleriet i den konkrete ramme og med skulpturen på museum, bogen i omslaget af stift pap, skuespil i teatret, musik i koncertsalen etc.26 Det skabte værk Ofte ligger der i forestillingen om værket en antagelse om, at det er Gud, sandheden eller sproget selv, der taler gennem værket. Værkernes ophav bliver ofte set som skabere. Skaberen beskrives til tider som et geni, men andre gange eller samtidig, som blot og bart instrument for Gud, natur, sandhed, folk, nation, kultur, sprog eller hvad har vi.27 Værket er autonomt. Det skal kun adlyde de spilleregler det selv sætter. Det gælder også juridisk set: Hvis noget er et kunstværk, så har det en særlig udstrakt ytringsfrihed jf. fx retssagerne Louis Vuitton vs. Nadia Plesner og Thomas Skade-Rasmussen Strøbech mod Gyldendal og Helge Bille Nielsen. Værk og jura Nadia Plesner (2010): Dafurnica28 Tekst ”Tekst” kommer af det latinske ”textus”, der betyder ”vævning”, og som selv kommer af verbet ”texere”, der betyder at ”væve” eller ”sammensætte”. ”Tekst” har etymologisk set samme oprindelse som ”tekstil”.29 Tekst og kontekst En tekst er en sammensætning af tegn efter en given kode. Tekster omgiver sig med og står i forhold til værket i et tættere forhold til deres kontekst. En kontekst er de af tekstens omgivelser, der er relevante for forståelsen af en tekst, og som selv kan ses som tekst.30 Tekster er åbne – Seinfeld og ”There must have been a second...” Både værker og tekster kan stå i relation til andre tekster i kraft af intertekstualitet. Intertekstualitet opstår, når en tekst optræder i en anden tekst som citat eller på anden måde udgør en nødvendig forudsætning for fortolkningen. Eksempelvis: Parodi, prædiken, forelæsning, videnskabelige tekster og universitetsopgaver: ”(tekstforfatter udgivelsesår: side)”.31 Værk versus tekst Værket er lukket. Værket er autonomt. Værket sætter sine egne regler. Værkets autonomi sikrer dets kritiske evne. Værkets autonomi står i vejen for dets gennemslagskraft. Værker kan ikke bruges. Teksten er åben. Teksten er afhængig af andre tekster. Teksten er afhængig af konteksten. Teksten kritiske evne er begrænset af dens afhængighed af konteksten. Tekstens placering i verden giver teksten gennemslagskraft. Tekster kan bruges.32 Paratekster33 Betydningen af kontekst Fortolkningen af tekster er afhængig af hvilken kontekst der gøres gældende i læsningen af teksten.34 Hvad er den relevante kontekst?35 Genette og paratekst Genette skriver om de paratekster, der omgiver litteraturen. Vi har et bredt tekstbegreb på Tekst og Tegn. Vi overfører Genettes begreb om paratekst på mange slags tekster, for at se om det kan være relevant at bruge.36 Paratekster og kontekst Paratekster er en særlig (tekstlig-)form for kontekst.37 Paratekst Paratekster bliver også kaldt tærskeltekster. Paratekster er de tekster, der omgiver en tekst. Paratekster er de tekster, der styrer læseren ind i teksten, og dermed også styrer læserens læsning. Når man taler om paratekster, skelner man til tider mellem tekster, der konkret står teksten nær, og tekster, der er placeret forskudt fra teksten. De første kalder man peritekster og de sidste epitekster. I princippet kan enhver kontekst tjene som paratekst.38 Eksempler på almindelige paratekster ”Based on a true story”. ”... som fortalt til...”. ”Enhver lighed med virkelige personer eller begivenheder er utilsigtet men uundgåelig”. ”Roman” ”Når mænd skriver om kvinder er det som at høre de blinde snakke om farverne” ”Reklamer” ”... to be continued”39 Peritekster Peritekster står i umiddelbar nærhed af hypoteksten. Det kan være f.eks.: - Forfatternavn - Genreangivelse - Forlag - Kolofon (formelle oplysninger om bogens tilblivelse) - Bagsidetekst - Fremhævede tekstcitater - Faktaboksen40 Epitekst Epitekster står i relation til hypoteksten, men findes ikke i dens umiddelbare nærhed. Det kan være f.eks.: - Anmeldelser - Pressemeddelelser - Foromtaler - Forfatterinterviews Hvad med et program ved fodboldkampe eller i teatret?41 Digitaliseringen har gjort paratekstbegrebet meget aktuelt. Parateksten vinder frem, fordi digitaliseringen betyder, at lyd, billede og skrift i dag kan bruge den samme digitale kode (”11001 0100”).42 Web 2.0 Internettet var til at begynde med en udgivelsesplatform, hvor statiske og færdiglavede tekster blev gjort tilgængelige. Med Web 2.0 blev internettet interaktivt og levende. Parateksten stortrives på Internettet: Youtube: "The way you look tonight" BIC for her på Amazon Tekster der pludselig bliver til paratekster43 Tekster og samfundssfære Tekster er ofte knyttet til særlige privathedssfærer eller offentlighedsformer.44 Tekster og offentlighedsmodellen Habermas’ offentlighedsmodel. Efter Jürgen Habermas: Borgerlig offentlighed fra 196145 On stage og back stage – det private i det offentlige rum Casper Christensen i TDC reklame: http://www.youtube.com/watch?v=LEz7vnptmyQ Hvilke andre tekster leger reklamen med? Giver forskellene mellem on-stage og back-stage, privat og offentlig mere eller mindre mening i en tid med sådanne reklamer?46 Biografisk irreversibilitet Til venstre skovler statsminister Helle Thorning-Schmidt sne foran sit hus på Østerbro. Har det nogen betydning for vurderingen af regeringens politik?
